Uacceptabelt angreb mod arbejdsgiverens retssikkerhed

Forestil dig, at du som arbejdsgiver får besøg af Arbejdstilsynet, der ønsker at samle og tale med en stribe af dine medarbejdere. Det er alene begrundet ud fra, om den tilsynsførende finder, at der er indikationer på, at medarbejdere har ondt i det psykiske arbejdsmiljø. I værste fald bliver du nødt til at indstille virksomhedens drift imens. I øvrigt kan Arbejdstilsynets medarbejdere suverænt bestemme, om du overhovedet må deltage i eller overvære mødet.

Det lyder helt uforståeligt. Men det kan blive resultatet af et nyt lovforslag, Folketinget er i færd med at behandle.

Arbejdsgiverens ”ret” til at deltage er ikke en reel ret
Det er beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, der ønsker at ændre arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynets medarbejdere skal have fri adgang til at tale med de ansatte enkeltvis eller via såkaldte gruppesamtaler.

Som udgangspunkt skal arbejdsgiveren ganske vist ifølge lovforslaget have muligheden for at være tilstede under samtaler mellem virksomhedens medarbejdere og Arbejdstilsynets repræsentanter. Men Dansk Erhvervs arbejdsmiljøchef Anne-Marie Røge Krag giver ikke meget for den ”ret”. Hvis Arbejdstilsynets medarbejdere vurderer, at der er risiko for, at de ansatte ikke vil stå frem, hvis deres arbejdsgiver er tilstede, så kan Arbejdstilsynet sende arbejdsgiveren uden for døren:

Virksomhederne kommer i limbo
”I lovforslagets bemærkninger bliver det fremstillet som om, at der blot er tale om en præcisering af den praksis, der hidtil har fundet sted, når Arbejdstilsynet er kommet på besøg. Men der bliver tale om et voldsom indgreb i arbejdsgiverens ret til at drive og lede sin virksomhed. I dag kan arbejdsgiveren sige nej tak til gruppesamtaler, men den ret vil forsvinde. Det vil anbringe virksomhederne i et retssikkerhedsmæssigt limbo. Idéen er den, at gruppesamtaler kan benyttes til at stoppe arbejdet, uden at arbejdsgiveren giver samtykke til det og får kendskab til, hvad der foregår,” siger Anne-Marie Røge Krag, der hidtil altid har anbefalet sine medlemsvirksomheder at sige nej tak til gruppesamtaler.

Hun frygter, at Arbejdstilsynets praksis i forhold til virksomhederne vil blive skærpet:

”Som udgangspunkt skal Arbejdstilsynet altid vælge den mindst indgribende metode til at løse sin opgave på. Den mindst indgribende metode kan aldrig være en gruppesamtale i arbejdstiden, der i praksis stopper arbejdet i virksomheden.”

Arbejdstilsynet kategoriserer alt for meget under ”psykisk arbejdsmiljø”
Det hedder sig, at lovforslaget skal tilgodese et godt psykisk arbejdsmiljø i virksomhederne. Men ifølge Anne-Marie Røge Krag er det et voksende problem, at Arbejdstilsynet kategoriserer alt for meget under ”psykisk arbejdsmiljø”:

”Vi er desværre ikke enige med Arbejdstilsynet om, hvad arbejdsmiljø er. Efter vores opfattelse skal Arbejdstilsynet tage sig af de miljøforhold, der udspringer af arbejdets udførelse. Der gælder anden lovgivning omkring eksempelvis diskrimination, sexchikane og andre problematiske relationer mellem medarbejdere og ledelse eller medarbejderne indbyrdes. Det er ikke Arbejdstilsynets bord, og der er ikke i dag hjemmel i loven til, at det kan blive det,” siger hun.

Hvor bliver dialogen af?
Dansk Erhverv har reageret på lovforslaget sammen med de øvrige organisationer i Dansk Arbejdsgiverforening, der i sit høringssvar blandt andet skriver:

”Det er bekymrende, at samtaler med ansatte, uden at andre er til stede, indsættes i loven, uden at der også er angivet en konkret bestemmelse om dialog med virksomheden. DA-fællesskabet forventer, at Arbejdstilsynets adgang til at tale med ansatte, uden at andre er til stede, er en undtagelse.”

Dansk Arbejdsgiverforening stejler også over, at Arbejdstilsynet vil kunne nøjes med at give en mundtlig begrundelse for at sætte arbejdsgiveren uden for døren. Arbejdsgiverorganisationerne forventer, at virksomhederne får præsenteret en skriftlig konkret begrundet mistanke om, hvad der ifølge Arbejdstilsynets vurdering risikerer at blive forspildt, hvis arbejdsgiveren deltager i gruppesamtalen.

Loven træder i kraft allerede til juli
Der er imidlertid ikke den store forståelse at hente hos flertallet af Folketingets beskæftigelsesordførere på lovforslaget. Under 1. behandlingen sagde eksempelvis Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokratiet, blandt andet:

”Jeg har noteret mig, at der fra visse arbejdsgiveres side bliver udtrykt både bange anelser og mistro. Men det tager jeg faktisk som et udtryk for, at man ikke helt har forstået, hvad loven går ud på.”

Dansk Erhverv har diskuteret lovforslaget med ham, og det er også tilfældet med Laura Lindahl, Liberal Alliance. Hun kaldte det dog ”et rigtig dårligt forslag” og anvendte udtrykket ”meget formynderisk” under 1. behandlingen i Folketinget. Men da Liberal Alliance er en del af regeringen, fastslog hun, at hun ikke kunne stemme imod.

Folketinget har planlagt 2. behandling af lovforslaget tirsdag den 8. maj 2018 og 3. og sidste behandling tirsdag den 15. maj 2018. Loven skal træde i kraft allerede den 1. juli 2018.

Dansk Erhverv vil holde skarpt øje med Arbejdstilsynets praksis
Når loven træder i kraft, opfordrer Anne-Marie Røge Krag medlemsvirksomhederne til at kontakte Dansk Erhvervs afdeling for arbejdsmiljø, hvis virksomhederne bliver kontaktet af Arbejdstilsynet for at gennemføre gruppesamtaler med medarbejderne:

”Vi vil under alle omstændigheder holde skarpt øje med Arbejdstilsynets praksis. Det bliver en lovændring med alt for meget plads til de tilsynsførendes mavefornemmelse. Der vil reelt blive tale om vidneafhøringer, som rejser en række etiske spørgsmål. Hvad gør Arbejdstilsynets medarbejdere for eksempel med informationer, de ikke må gå videre med? Hvordan kan uoverensstemmelser i vidneudsagn afvejes af en tilsynsførende,” siger Anne-Marie Røge Krag.