Gemt

Bedre offentlig-privat samarbejde på dagsordenen i København

Copenhagen Business School samler i juni en lang række internationale og hjemlige talere til konference, som vil bringe forskere og praktikere sammen og bidrage til forståelsen af, hvordan virksomheder, regeringer og civilsamfund kan samarbejde bedre.

Nyhed

Den 11. og 12. juni er Copenhagen Business School (CBS) arrangør af CSSI 2018. CSSI står for Cross-Sector Social Interactions. En lang række talere fra ind- og udland vil stå for indlæg undervejs.

”Jeg er sikker på, at det bliver interessant for alle deltagere. Det handler om, at vi sammen skal forstå, hvordan vi gennem samarbejder på tværs af sektorer kan blive bedre til at løfte en række områder og adressere de store udfordringer, som vi sammen står overfor,” siger Esben Rahbek Gjerdrum Pedersen, professor ved CBS.

Blandt talerne er Christian Friis Bach, generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, Connie Hedegaard, formand for den internationale miljøfond KR Foundation og R.E Freemann, professor fra Darden Business School. R.E. Freeman er en af pionererne inden for organisationsteori og virksomhedsetik.

Innovation opstår gennem samarbejde
Konferencens første dag finder sted i hos Dansk Erhverv i Børsbygningen i København. Dansk Erhverv er da også partnere i CSSI 2108.

”Samarbejde imellem private virksomheder, offentlige myndigheder og NGO’er er et centralt omdrejningspunkt for Dansk Erhverv. Gennem disse samarbejder opstår de typisk nye tanker, som giver grobund for innovation, der gavner alle parter. Vi ser frem til inspirerende og gode dage og er stolte af være en del af begivenheden,” siger Malene Thiele, CSR-chef i Dansk Erhverv.