Gemt

Håndtering af arbejdsskadeforsikring ved konkurs af forsikringsselskab

Forsikringsselskabet Alpha Insurances A/S blev erklæret konkurs d. 8 maj 2018. Dette har betydning for virksomheder som har tegnet en arbejdsskadeforsikring hos Alpha Insurances A/S.

Nyhed

Arbejdsgivere med forsikring hos et konkursbo skal hurtigst muligt tegne en ny arbejdsulykkeforsikring hos et andet forsikringsselskab for at opnå den lovpligtige forsikringsdækning.

Det forventes, at Finanstilsynet vil tilbagekalde tilladelsen til Alpha Insurance A/S til at drive arbejdsskadeforsikringer inden for kort tid. Eventuelle arbejdsulykker, der opstår efter tilladelsens fratagelse og inden nytegning, vil blive behandlet efter reglerne for uforsikrede arbejdsgivere.

Arbejdsulykker skal som hidtil indberettes i EASY og anmeldes til kurator – indtil håndteringen af arbejdsulykkesbestanden bliver endelig fastlagt.

Finanstilsynet oplyser på deres hjemmeside, at ”Der gælder særlige regler for de lovpligtige arbejdsulykkesforsikringer, som der vil blive offentliggjort oplysninger om snarest.”

Arbejdsgivere kan anmelde eventuelle krav vedrørende betalt præmie på bortfaldet police til konkursboet. Kurator for konkursboet vil tage kontakt til alle kunder i Alpha Insurance A/S for at informere og vejlede om, hvad man som kunde skal gøre. Der kan dog gå tid, inden alle kunder er informeret af kurator.

 

Kontakt

Arbejdsmiljø

Anne-Marie Røge Krag

Arbejdsmiljøchef, souschef
Medarbejderprofil