Opbremsning på boligmarkedet - har udsigten til ændret regulering trukket ned?

Det er tredje måned i træk, at priserne falder, men set over det seneste år er priserne på huse dog steget med 3,9 pct., mens priser på ejerlejligheder er steget med 7,1 pct. Det er derfor også alt for tidligt at tale om en krise på boligmarkedet. Det skal da også bemærkes, at priserne ikke falder, når man sæsonkorrigerer tallene, jf. figuren nedenfor.

Når det er sagt, så understreger dagens tal, at boligmarkedet er blevet mere sårbart, og det er vigtigt, at myndighederne erindrer, at regulering ikke kun kan strammes. Det virker som om, at udsigten til ændret regulering har haft sin effekt. Det er imidlertid først fra årsskiftet, at den ændrede regulering i forhold til boligkøbere med høje gældsniveauer trådte i kraft – og det er også først i det nye år, at renterne for alvor er begyndt at stige. Vi er derfor nødt til at følge boligmarkedet tæt, så det kan sikres, at reguleringsændringen ikke sender markedet ud i en egentlig krise. Det er bestemt ikke målet, at priserne skal falde - reguleringen skal alene tage toppen af prisstigningerne.

Udviklingen på boligmarkedet er meget centralt i relation til den samlede økonomiske udvikling herhjemme. Når boligpriserne stiger, så trækker det både forbrug og boliginvesteringer med op. Krisen på boligmarkedet var dermed også med til at gøre den økonomiske krise fra 2008-2013 dybere og hårdere end den kunne have været. Tilsvarende har de seneste års fremgang på boligmarkedet været med til at støtte opsvinget. Hvis boligmarkedet nu vender snuden nedad, så vil det både kunne sætte forbrug og boliginvesteringer under pres.