Flaskehalse fortsætter trods stort fald i ledigheden

Hvis alle ledige kunne matche et hvilket som helst kvalifikationskrav og var parat til at acceptere et hvilket som helst job, så var der reserver nok blandt jobparate ledige til at dække behovet for mere arbejdskraft tre et halvt år frem i tiden.

”Sådan er virkeligheden trods dagens gode nyhed med fald i ledigheden desværre langt fra. Over de seneste tre år er der kommet langt flere nye job, end der er kommet ledige i arbejde. Det er de lidt nedslående fakta, og det er en del af forklaringen på, at vi lige nu ser et stigende kapacitetspres på arbejdsmarkedet. Og det er en del af forklaringen på, hvorfor vi lige nu oplever flaskehalsproblemer og mange ubesatte jobåbninger, som virksomheder hver dag opgiver at finde egnede kandidater til,” siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Ledige skal i sving
En del af forklaringen på at faldet i antallet af ledige over et lidt længere stræk ikke falder så meget, som den på grund af de gode muligheder for beskæftigelse burde gøre, hænger sammen med tilbageholdenhed blandt ledige med at udnytte de jobåbninger, der viser sig.

”Hvis vi skal have ledigheden til at falde yderligere, så er det afgørende, at de økonomiske incitamenter til hurtigt at komme i job styrkes. Det er også vigtigt, at jobcentre og a-kasser samarbejder om en mere konsekvent sanktionering af ledige, der ikke gør alt, hvad de kan, for hurtigst muligt at få job,” siger Peter Halkjær.

Manglende politisk opbakning koster arbejdspladser og økonomisk råderum
Gamle reformer får arbejdsudbuddet til at stige, men stigningen er ikke stor nok til at dække behovet for arbejdskraft i det omfang, som vi har set efterspørgslen stige de seneste godt fire år.

”Selvom man lægger tilgangen af udenlandsk arbejdskraft oveni, har det ikke kunne forhindre kapacitetspresset på arbejdsmarkedet og dermed manglen på arbejdskraft i at stige.Derfor burde alarmklokkerne for længst være gået på Christiansborg, der almindeligvis er optaget af at fremtidssikre både arbejdspladser og et økonomisk råderum, der er stort nok til at sikre de mange ønsker om velfærd og en velfungerende offentlig sektor. Vi må huske på, at det er en kæmpe gevinst for både samfundet og den enkelte, når man går fra passiv forsørgelse og så i arbejde. Det er faktisk sådan, at hvis en ledig kommer i arbejde, så giver det en gennemsnitlig gevinst til statskassen på 290.000 kroner årligt,” siger Peter Halkjær.

Peter Halkjær tilføjer, at de stigende rekrutteringsudfordringer i sidste ende kan betyde, at opsvinget løber tør for arbejdskraft og derfor går i stå.