Gemt

Kontrolkampagne om medarbejderes hygiejniske håndtering er i gang

Fødevarestyrelsen har i marts igangsat en kontrolkampagne om fødevarevirksomheders instruktion af medarbejdere i hygiejnisk håndtering af fødevarer.

Nyhed

Kontrolkampagnen om instruktion af medarbejdere i fødevarevirksomheder startede i marts og vil forsætte resten af 2018. Formålet med kampagnen er, at kontrollere om medarbejdere i fødevarevirksomheder har kendskab til hygiejnisk håndtering af fødevarer samt til personlig hygiejne, for at kunne producere sikre fødevarer.

Tidligere var det et lovkrav, at alle relevante medarbejdere i en fødevarevirksomhed skulle gennemføre et kursus i fødevarehygiejne hos en godkendt kursusudbyder. Denne bestemmelse i fødevarelovgivningen er fjernet. I stedet er kravet nu, at personalet i fødevarevirksomheder skal instrueres eller uddannes i fødevarehygiejne, så det står i rimeligt forhold til det arbejde, de udfører. Instruktionen eller uddannelsen skal ske fra første ansættelsesdag og det er lederens ansvar, at dette sker.

Læs mere om kampagnen på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Kontakt

Fødevarer

Saoirse McKeever Andersen

Fagchef for fødevarer