Lær at lede efter listeria
Se en kortfilm, som hjælper professionelle køkkener og andre fødevarevirksomheder med at spore listeriabakterien.
Listeria er en miljøbakterie, der findes naturligt i jord, på planter, i spildevand og i tarmen hos dyr og mennesker. Bakterien kan også gemme sig i produktionsmiljøer i fødevarevirksomheder, hvor der er risiko for, at den forurener fødevarerne. De fødevarer, som i Danmark forbindes med den største risiko for listeria er:
- Kødpålæg
- Koldrøget fisk
- Færdigretter med lang holdbarhed
- Bløde råmælksoste samt råmælk (upasteuriseret)
Som en hjælp til professionelle køkkener og andre fødevarevirksomheder, har Fødevarestyrelsen lavet en kortfilm, der fortæller hvor og hvordan du med grundighed tester dit køkken, dine maskiner og dine produktionslokaler for listeriabakterien.
Kontakt
Kontakt