Bocians klumme: Økonomens tegnekursus

Hvis man beder et barn om at tegne en virksomhed, så er der ikke megen tvivl om, hvad der dukker op på papiret. En fin fabrik med høj skorsten og en masse sort røg. Sådan tegnede jeg, da jeg var en lille knægt i 1970’erne, og sådan er det den dag i dag. Det er ikke kun børn, som visualiserer erhvervslivet som værende fuld af produktionsvirksomheder. Når TV-Avisen eller TV2-nyhederne skal lave indslag om erhvervslivet, går de straks på jagt efter virksomheder med smart produktionsudstyr, som kan vække genkendelsens glæde i os alle. Det paradoksale er imidlertid, at det er et skævt billede af virkeligheden. Sandsynligvis arbejder hverken mor eller far på en fabrik – for det er der faktisk ikke ret mange af os, som gør. Langt de fleste af os arbejder på kontor, i butik, i en restaurant, i den offentlige sektor eller for den sags skyld på landevejen, som chauffører.

Det betyder ikke, at vores industrivirksomheder ikke er vigtige, men de har bare ikke ret mange ansatte.

Kigger vi på landsplan, så er otte ud af ti danskere ansat inden for handel eller service bredt defineret, en ud af ti er ansat i industrien, mens den sidste enten er ansat i byggeriet eller landbruget. Vi er med andre ord et servicesamfund. Det er ikke nyt, men finanskrisen forstærkede tendensen.

Det er ikke sådan, at servicesektoren fylder lige meget i hele landet – men der er ikke en eneste kommune, hvor ikke mindst halvdelen af de beskæftigede er ansat inden for handel eller service. Selv i en kommune som Billund, der som bekendt har en stor produktionsvirksomhed med mange ansatte, er næsten seks ud af ti ansat inden for handel eller service. Og så er der ikke engang taget højde for, at der også er mange administrative stillinger i industrivirksomhederne. I Jylland er Aarhus den kommune, hvor handel og service fylder mest. I Aarhus er næsten ni ud af ti arbejdspladser inden for servicefagene.  Tilsvarende er det Odense på Fyn, hvor der er flest ansatte inden for service. På landsplan topper Lyngby-Taarbæk ved København. I Lyngby-Taarbæk er 95 pct. af stillingerne inden for handel og service. Kigger vi i den anden ende af skalaen, så er der færrest job i servicesektoren i kommuner som Billund, Kalundborg, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Lemvig og Kerteminde. Men i alle kommuner er langt hovedparten som nævnt ansat i servicesektoren. Bare for at sætte det i perspektiv er kun hver tredje ansat i industrien i landets mest industritunge kommune Billund.

Heldigvis går det rigtigt godt i servicesektoren i øjeblikket. Danmarks Statistik måler hver måned fremtidsudsigterne for dansk erhvervsliv, og i februar satte optimismen i servicesektoren rekord. Det økonomiske opsving har godt fat i dansk økonomi og også i servicesektoren. Det betyder også, at der er grund til at forvente, at beskæftigelsen fortsætter med at stige. Hurra for det! Desværre er der også flere og flere servicevirksomheder, som oplever, at det kan være en udfordring at få den arbejdskraft, der skal til, hvis produktionen skal udvides. Manglen på arbejdskraft er særligt udtalt inden for den del af servicesektoren, der typisk ansætter medarbejdere med et forholdsvis højt kvalifikationsniveau. Inden for videnservice er manglen på arbejdskraft en produktionsbegrænsning for mere end hver tredje virksomhed.

Vi skal ikke græde over, at det går godt, og at virksomhederne begynder at have svært ved at rekruttere. Det er jo et udtryk for, at vi er ude af krisen, men vi skal undgå, at økonomien overopheder, og vi begynder at nærme os en situation, hvor det er en meget relevant bekymring.

Men uanset de bekymringer, som man kan have for fremtiden, så vil hovedparten af de fremtidige job nok også være inden for handel og service. Så jeg tror, at jeg skal til at lære min datter på to at tegne en kontorstol og et skrivebord, problemet er så bare, at far end ikke kan tegne en tændstikmand, så det ligner.