Restauranternes vækst i 2017 på niveau med 2010

Efter tre år med høj vækst steg omsætningen kun med 3,4 pct. i 2017. Det er ikke nødvendigvis dårlige nyheder, men det er klart en vækst i den lave ende. I 2016 var væksten 6,8 pct. I 2015 7,8 pct. Faktisk skal man helt tilbage til 2010 for at finde en tilsvarende lav årlig vækstrate.

I alt var omsætningen (ex moms) i landets restauranter på 43, 4 mia. kr. i 2017. Det svarer i løbende (dvs. ikke-inflationskorrigerede) priser til en vækst på 1,4 mia. kr. Det er selvfølgelig glædeligt, men hvis man havde fastholdt samme årlige vækstrate som i 2016 ville væksten have været 2,1 mia. kr. (løbende priser).

I den forstand repræsenterer vækst-opbremsningen et tabt potentiale for restaurantbranchen.

Nødvendige tiltag skal understøtte restauranternes fremdrift
Efter flere rigtig gode år i restaurant-erhvervet er det nærliggende at se de nye tal som udtryk for, at tendensen i retning af stor fremgang for restauranterhvervet er ved at tabe momentum.

Det er selvfølgelig for tidligt at konkludere endegyldigt, om 2017 er udtryk for en ny tendens eller en enlig svale, og vi skal ikke glemme at restauranterne trods alt oplevede en salgsfremgang, blot mindre end vi har været vant til.

Men det er til stor gavn for dansk økonomi at have en stærk og voksende restaurantsektor, ikke mindst med tanke på at ”new nordic” bølgen har bidraget til en god branding af Danmark i udlandet. På den baggrund er det oplagt at overveje, hvad vi kan gøre for at understøtte en fortsat positiv udvikling på området. En lavthængende frugt kunne være at give fuldt momsfradrag for bespisning, som man har i vores nabolande. Lige nu er Danmark relativt set dyrere eksempelvis som konferenceland, fordi vi kun giver 25 pct. i fradrag på bespisning. Det vil styrke både restaurantbranchen og den turisme-vendte del af økonomien samlet set.

Danmark risikerer at miste vigtige konferencekunder
I konkurrencen med Danmarks nabolande vejer nettomomsudgifterne tungt, fx når internationale konferencearrangører undersøger potentielle byer til afholdelse af deres konferencer og møder. Dertil kommer, at selv i de tilfælde, hvor momsen reelt ikke bør udgøre et konkurrenceparameter til skade for Danmark, kan kompleksiteten og bureaukrati medføre, at Danmark fravælges som værtsland.

Dansk Erhverv har i samarbejde med bl.a. KPMG og MeetDenmark udarbejdet en række konkrete forslag til mulige lovændringer, der kan gøre Danmark mere attraktiv for internationale kongresser, events m.v. Herunder er det ønsket, at SKAT fastsætter klarere og helt konkrete retningslinjer for, hvor mange dages varighed et arrangement skal have for at kunne kvalificeres som enten momsfri eller momspligtig.

Det er også ønsket, at SKAT medvirker til at gøre det så let som muligt at blive guidet i forhold til den momsmæssige håndtering af konferenceafholdelserne. Dette kunne eksempelvis ske ved at lancere en form for ”fast track-ordning”, hvor aktørerne har ét sted at henvende sig. Sådanne fast track-ordninger findes i flere andre EU-lande.