PostNord bør privatiseres hurtigst muligt

Da DSB Busser i 1995 blev skilt ud som en selvstændig virksomhed med det nye navn Combus A/S, skulle det fortsat statsejede selskab køre på egne hjul i et friere marked. I de følgende år lykkedes det da også busselskabet at vinde en stribe udbud.

Men det skete på basis af tilbud, der kun kunne give underskud. Derfor trådte staten til med langt over en halv milliard kroner, inden politikerne ikke ville være med længere. I mellemtiden var en stribe private busvognmænd gået ned på grund af den unfair konkurrence med statskassen. Det endte med, at Combus i 2001 blev solgt til det britiske selskab Arriva for 100 kr., og sidenhen lød dommen fra EF-Domstolen, at statsstøtten var klart ulovlig.

PostNord kaster sig over stykgods
I dag frygter Dansk Erhverv, at en lignende skandale kan vise sig i horisonten, hvis ikke politikerne tager hånd herom i de snarlige forhandlinger om at revidere postloven.

Dansk Erhverv ønsker, at PostNord hurtigst muligt skal privatiseres. Selskabet er nemlig i gang med at brede sig til nye forretningsområder, som ikke direkte har med kerneområdet - breve og pakker - at gøre. Det er for eksempel stykgods, hvor markedet fungerer i helt fri konkurrence. Dansk Erhverv har intet imod konkurrence, blot det sker på fair vilkår.

PostNord dumper priserne
”Den danske stat vil lade det nationale postvæsen udvikle sig til en bredere logistikkoncern, som kan sikre indtjening fra nye forretningsområder. Men det er ingen sikkerhed for, at det vil blive rentabelt for PostNord. Hidtil har nye forretningsområder uden for selskabets befordringspligt stået for hovedparten af dets underskud,” siger Jakob Tietge, fagchef for forretningsservice, Dansk Erhverv.

Han er derfor meget opmærksom på, at PostNords foretagsomhed ikke udvikler sig til en ny Combus-sag.

”Vi hører fra vores medlemmer inden for fragtbranchen, at PostNord opbygger sin markedsposition på nye områder ved at dumpe priserne. PostNords betydelige underskud uden for befordringspligten bestyrker den mistanke,” siger Jakob Tietge.

Transportministeriet og politikerne skal holde nøje øje med PostNord
Derfor mener Dansk Erhverv, at PostNords driftsøkonomi og prisniveau i de aktiviteter, der drives i direkte konkurrence med private virksomheder, skal være så gennemsigtige, at transportministeriet og politikerne bag postloven kan følge udviklingen i selskabet.

Når postloven skal revideres, har det også topprioritet hos Dansk Erhverv, at PostNords befordringspligt bliver reduceret til det minimum, der er fastsat i EU’s postdirektiv. Det vil sige enkeltstyksforsendelser af breve op til 2 kg og pakker op til 10 kg. I Danmark omfatter befordringspligten også masseforsendelser, for eksempel valgkort.

”Der er allerede i dag landsdækkende alternativer, hvor private virksomheder opkræver samme pris for at levere over hele landet,” siger Jakob Tietge.

Nej tak til ny bureaukratisk udligningsordning
Der eksisterer i dag en udligningsordning, som alle, der bringer breve ud, betaler til. Ordningen skal dække PostNords nettoomkostninger til befordringspligten. Men ordningen er ved at blive udfaset, og det er Dansk Erhverv ganske godt tilfreds med. Men organisationen er knap så tilfreds med, at politikerne påtænker at indføre en ny udligningsordning til at finansiere befordringspligten i tyndt befolkede områder.

”Det vil blot blive en ny bureaukratisk udligningsordning. Vi er naturligvis tilhængere af, at befordringspligten indebærer, at posten skal leveres for samme pris over hele landet. Men alle distributører bør indrette deres forretning, så den kan hvile økonomisk i sig selv uden tilskud fra andre virksomheder eller statskassen,” siger Jakob Tietge.

Alle postselskaber skal have lige adgang til data
Dansk Erhverv ser også gerne, at postnummersystemet og en national adressedatabase ikke længere skal administreres af PostNord.

”I dag kan andre private postselskaber mod betaling ganske vist få adgang til oplysninger hos Post Danmark. For eksempel med hensyn til hvem der har fravalgt reklamer, meldt midlertidig adresseændring eller ny adresse, oplysninger om personer, det kunne være gangbesværede, der har krav på at få leveret post helt til døren. Desværre viser erfaringerne, at oplysningerne ikke altid udveksles problemfrit. Administrationen af oplysningerne bør derfor samles hos en uafhængig offentlig myndighed, hvor alle postselskaber har lige adgang til data mod en passende betaling,” siger Jakob Tietge.

Dansk Erhverv mødes med postordførere
De politiske forhandlinger om en ny postlov går formentlig i gang i slutningen af november. Jakob Tietge forventer, at de vil være afsluttet senest inden sommerferien 2019.

”I løbet af den periode skal der også være folketingsvalg. Hvis forhandlingerne ikke er afsluttet inden, kan valget forsinke processen,” siger han.

Ønskerne til en ny postlov er prioriteret i samarbejde med den halve snes medlemsvirksomheder, der udgør Dansk Erhvervs uformelle politiske postlovskreds. Ønskerne er sendt til både Transportministeriet og til de centrale postordførere blandt folketingets partier. Jakob Tietge er også i gang med bilaterale møder med de pågældende ordførere for at skabe forståelse for Dansk Erhvervs synspunkter.