Sundhedsydelser skal gå hånd i hånd

Uanset hvor patienter bliver behandlet, skal de opleve et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor den ene hånd ikke slipper, før den næste hånd tager over. Et sådant sammenhængende patientforløb skal styrkes gennem offentlig-privat samarbejde. Blandt andet med nye kontraktmodeller, hvor løsninger findes gennem partnerskaber og offentlige udbud med fokus på kvalitet, forløb og resultatet af behandlingen - og ikke kun selve aktiviteten.

Sådan lyder et par af de 10 principper, som Dansk Erhverv peger på som forudsætninger for en succesfuld sundhedsreform, som regeringen er gået i gang med som led i en overordnet sammenhængsreform for store dele af den offentlige sektor.

Private aktører kan bidrage til et bedre sundhedsvæsen
Regeringen holder foreløbig kortene tæt ind til kroppen. Men statsminister Lars Løkke Rasmussen har dog løftet sløret for, at regeringen arbejder med at etablere såkaldte sundhedsfællesskaber omkring hver enkelt af landets 21 akuthospitaler.

”Vi ved jo ikke på nuværende tidspunkt, hvordan et sådant sundhedsfællesskab i givet fald skal fungere. Men det vigtigste fokus for en kommende sundhedsreform er et effektivt sundhedsvæsen, der sikrer sammenhængende forløb for borgerne på tværs af sygehus, almen praksis og kommunalt sundhedstilbud. Her kan private sundhedsaktører bidrage med en højere effektivitet, høj patienttilfredshed og sundhedsydelser af høj kvalitet. Det kræver dog, at priserne på de offentlige sundhedsydelser bliver mere gennemsigtige,” siger sundhedspolitisk fagchef Katrina Feilberg Schouenborg, Dansk Erhverv.

Fritvalgs-garantier skal flytte med
Her spiller patientrettigheder en afgørende rolle, hvis private sundhedsaktører skal kunne tilbyde kompetencer og kapacitet:

”Hvis flere sundhedsopgaver flyttes til kommunerne, skal de garantier, patienterne har i det regionale sundhedsvæsen til at vælge frit, flytte med. Det skal sikres gennem en forhandlingsmulighed mellem de private aktører og det kommunale sundhedsvæsen.”

Behov for langt mere konkurrence
I bestræbelserne på at kunne frigøre ressourcer i det offentlige og skabe et mere effektivt sundhedsvæsen peger Dansk Erhverv på behovet for langt mere konkurrence om opgaverne.
Danske Regioner giver selv udtryk for, at mindst 35 procent af sygehusydelserne kan udsættes for konkurrence. Men private sundhedsvirksomheder har i dag under 1 procent af det samlede sygehusbudget på cirka 82 milliarder kr. om året.

Udbud skal skrues helt anderledes sammen
For at få bedre sammenhæng i behandlingen af den enkelte patient er det imidlertid nødvendigt at skrue udbud helt anderledes sammen.

”Udbud skal designes og udbydes med det mål at fremme sammenhængende patientforløb, der strækker sig fra akut behandling til rehabilitering. Der bør være langt større fokus og afregning på resultatet af behandlingen og ikke kun selve aktiviteten,” siger Katrina Feilberg Schouenborg.

Ønsker et opgør med dyre og ineffektive vilkår for udbud
Omkring udbud ønsker Dansk Erhverv også et opgør med de gældende vilkår for sygehusydelser som udredning og behandling.

”I dag skal privathospitalerne have den kapacitet til rådighed, som de har vundet et udbud på. Men de har ingen garanti for at få det antal behandlinger, der er fastsat i udbuddet. Det er både dyrt og ineffektivt,” siger Katrina Feilberg Schouenborg.

Dansk Erhverv forestiller sig også udbud af hele sygehusafdelinger. Det indebærer, at bestemte operationer og undersøgelser kan planlægges og gennemføres i et forløb uafhængigt af resten af sygehusets drift.

Data skal kunne deles på tværs
Ny teknologi og digitale løsninger skal efter Dansk Erhvervs opfattelse også have en central placering i en sundhedsreform.

”Det er vigtigt, at data kan deles på tværs af både nationale og regionale grænser, så patientens sygdomshistorik er tilgængelig, og medicinering fungerer uafhængigt. Digital ambulant kontrol og hjemmemonitorering bør tænkes ind i en fælles infrastruktur,” siger Katrina Feilberg Schouenborg, og tilføjer:

”Det er samtidig afgørende, at danske patienter fortsat har adgang til de mest innovative produkter og behandlingsformer.”

Besværligt at udnytte retten til udvidet frit sygehusvalg
Det udvidede frie sygehusvalg kræver også en digital løsning for visitering og henvisning af patienter.

”I dag skal patienterne forstå et langt brev, finde det rigtige telefonnummer, finde regionens åbningstid og skal vente unødigt lang tid i en telefonkø. I sidste ende skal de så også insistere på at få deres ret. Regionen vil nemlig rigtig gerne have, at de venter eller vælger noget andet i det offentlige. Der bør være en digital løsning, hvor patienterne i brevet straks kan aktivere deres udvidede frie valg ved et link og nemt vælge den private aktør, der har aftale med regionerne,” siger Katrina Feilberg Schouenborg.

Endelig kunne Dansk Erhverv ønske sig, at det offentliges indkøb ikke kun har fokus på anskaffelsespriser men på de totale omkostninger, og at der tænkes i flere partnerskaber om både udstyr og integrerede serviceløsninger.

Følger arbejdet med sundhedsreformen fra sidelinjen
Dansk Erhverv og Katrina Feilberg Schouenborg har en tæt, løbende uformel kontakt og dialog med sundhedsmyndigheder og politikere i både stat, regioner og kommuner. De følger opmærksomt fra sidelinjen arbejdet med sundhedsreformen og de åbninger, der måtte komme.

De private sundhedsaktørers synspunkter på et mere sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen bliver også uddybet i den næste udgave af Dansk Erhverv Magasinet, der kommer på gaden den 19. november 2018.

Synspunkterne bliver i magasinet præsenteret af henholdsvis Thomas Kiær - formand for Sundhed Danmark/CEO i privathospitalet CapioCFR, Henrik Sven Sørensen - administrerende direktør i det socialpsykiatriske botilbud Psykiatri Plus, samt Katrina Feilberg Schouenborg - sundhedspolitisk fagchef i Dansk Erhverv.

På Dansk Erhvervs hjemmeside, www.danskerhverv.dk, under ”Presse og nyheder” ligger der også et interview om sundhedsreformen med administrerende direktør Nis Alstrup, privathospitalskæden Aleris-Hamlet.

Dansk Erhvervs 10 principper for en succesfuld sundhedsreform

• Sammenhængende patientforløb.
• Transparens i beslutninger.
• Effektivt drevet sundhedsvæsen.
• Kvalitet og ensartethed.
• Patientrettigheder.
• Styrket offentlig-privat samarbejde.
• Datadeling.
• Stærkt forskningssamarbejde.
• Teknologi-understøttet og innovativt sundhedsvæsen.
• Forebyggelse.