Kreative erhverv er morgendagens vækstmotor

I april 2018 nedsatte regeringen Vækstteam for kreative erhverv, der netop skulle se på rammerne for de kreative erhvervs internationaliseringsmuligheder og samspillet med andre erhverv. Deadline for Vækstteamets anbefalinger nærmer sig med hastige skridt. Vi er overbevist om, at hvis anbefalingerne indebærer de rette forbedringer af rammevilkårene og en målrettet eksportstrategi, så kan kreative erhverv blive en endnu større katalysator for vækst og beskæftigelse end i dag.

At Danmark har stærke kreative kompetencer og indtager en international styrkeposition, kommer også til udtryk i Dansk Erhvervs seneste rapport om vækst i de kreative erhverv. Analysen viser blandt andet, at de kreative erhverv i 2016 stod for hele 8,4 pct. af den samlede omsætning i alle brancher i Danmark og 8,3 pct. af den samlede eksport.

De kreative erhverv skaber også værdi i andre brancher. Flere og flere virksomheder, der traditionelt ikke har benyttet kreative produkter, metoder og ydelser i deres produktudvikling, har fået øjnene op for, hvordan strategisk brug af kreative produkter og ydelser kan skabe værdi og øge virksomhedens konkurrencekraft.

Det kræver nytænkning af Danmarks eksportstrategi, hvis det fulde vækstpotentiale i de kreative erhverv skal udnyttes. Vores eksisterende eksportfremmesystem er simpelthen ikke gearet til at håndtere de udfordringer, som små og mellemstore virksomheder i de kreative erhverv møder, når de bevæger sig udenfor landets grænser. Det resulterer i, at store dele af de kreative erhvervs eksportpotentiale tabes på gulvet.

Med de kreative erhvervs øgede internationale aktiviteter og mangel på specialistkompetencer inden for eksempelvis it, er det nødvendigt med internationale medarbejdere. Derfor skal der fortsat være fokus på at lette adgangen til rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, ligesom potentialet i at kombinere digitale, kommercielle og kreative kompetencer på uddannelserne skal indfries. Kun igennem talentudvikling og bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft kan vi sikre, at de kreative virksomheder bliver ved med at være innovative og konkurrencedygtige.

Derudover er det vigtigt, at håndhævelsen af immaterielle rettigheder geares til den digitale virkelighed. Hvis virksomhederne skal kunne udnytte digitaliseringens muligheder, har de brug for større sikkerhed for, at deres produkter ikke bliver ulovligt kopieret. Det drejer sig ikke blot om ulovlig download af musik, film, litteratur og serier, men også ulovlige kopier af design- og modeprodukter, der distribueres via internettet i stor stil.

Kigger vi på den offentlige sektor, er der også forbedringsmuligheder. Offentlige myndigheder og institutioner drager nytte af særligt de kreative rådgivningsvirksomheders ydelser. Men desværre er de offentlige udbud behæftet med så store udfordringer, at virksomhederne helt afstår fra at deltage. Det gør de, fordi det er en dårlig forretning at afgive tilbud. Det er ikke kun problematisk for de kreative rådgivningsvirksomheder, men også for den offentlige sektor selv. Den går nemlig glip af den kreativitet og innovation, de kreative erhverv bidrager med, og som kan skabe bedre løsninger til gavn for os alle. Derfor har vi behov for et bedre samarbejde mellem de kreative rådgivererhverv og den offentlige sektor. 

Vi ser meget frem til at se Vækstteamets anbefalinger, og vi håber, at regeringen hurtigt vil følge op med en konkret vækstplan, som styrker de kreative erhvervs styrkeposition.

Af:
Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv
Tine Aurvig-Huggenberger, direktør, Kreativitet & Kommunikation
Vagn Kirkelund, formand, Wear
Klaus Hansen, direktør, Producentforeningen
Kresten Schultz Jørgensen, formand, Public Relations Branchen
Henrik Daldorph, formand, Ifpi Danmark
Lotte Lyngsted Jepsen, formand, Design denmark
Christine Bødtcher-Hansen, direktør, Danske Forlag
Ole Dreyer Wogensen, formand, Musikforlæggerne
Bongki Engel, formand, Legebranchen - LEG