Gemt

Salget i danske butikker steg i 3. kvartal

Danmarks Statistik har netop offentliggjort tal for udviklingen i det danske detailsalg frem til og med september i år. Dermed er det muligt at gøre status over hvordan det danske detailsalg udviklede sig i 3. kvartal. Dagens tal viser, at detailsalget steg med 0,5 pct. fra august til september, når der korrigeres for prisudvikling og den normale effekt af sæson. Salget i de danske detailbutikker i 3. kvartal blev dermed 0,3 pct. højere end i 2. kvartal.

Nyhed

Dagens økonomiske kommentar den 26. oktober

Salget i danske butikker steg i 3. kvartal

Danmarks Statistik har fredag offentliggjort tal for udviklingen i det danske detailsalg frem til og med september i år. Dermed er det muligt at gøre status over hvordan det danske detailsalg udviklede sig i 3. kvartal. Dagens tal viser, at detailsalget steg med 0,5 pct. fra august til september, når der korrigeres for prisudvikling og den normale effekt af sæson. Salget i de danske detailbutikker i 3. kvartal blev dermed 0,3 pct. højere end i 2. kvartal.

Væksten i detailsalget i 3. kvartal trækkes op af et højere tøjsalg, der steg med 0,8 pct. og et stigende salg af andre forbrugsvarer, der steg med 0,6 pct. Salget af fødevarer og andre dagligvarer faldt med 0,1 pct.

Niveauet for forbrugertilliden taler isoleret for forsat vækst i detailsalget og vi begynder at kunne se, at den generelle pæne forbrugeroptimisme i 2018 har smittet positivt af på udviklingen i detailsalget i indeværende år. Hen over de seneste måneder har vi dog set, at forbrugertilliden er taget lidt af i styrke. Skulle den lavere forbrugertillid medføre, at de danske forbrugere bliver mere tilbageholdende med svinge Dankortet i 4. kvartal af 2018, vil det kunne sætte sig i både væksten i detailsalget.

Overordnet har detailsalget været ganske pænt stigende gennem 2018, og med væksten i september er det nuværende niveau for detailsalget 2 pct. højere end for et år siden. Udviklingen trækkes af solide privatøkonomiske forudsætninger. Beskæftigelsen er steget 65 måneder i streg og er nu rekordhøjt, vores boliger er steget i værdi, vores lønninger stiger mere end priserne i butikkerne og renterne er fortsat på et meget lavt niveau. Alt det er med til at give luft i de danske husholdningsbudgetter og dermed plads til øget forbrug.