Gemt

Trade Finance produkter

Trade Finance består af målrettede bankprodukter, der skal hjælpe eksportører og importører med at afdække risici i forbindelse med international handel. Her er en liste over typiske produkter til at minimere risikoen, som er værd at kende til, når din virksomhed handler med udlandet.

Nyhed

DANSK ERHVERV | INTERNATIONALT - 8. OKTOBER 2018

Remburs (engelsk: Letter of Credit, L/C)
Rembursen er en af de sikreste betalingsformer i international handel. Remburs defineres som et arrangement, hvor en bank på foranledning af en kunde (importøren), garanterer at betale til en tredjepart (eksportøren) imod dennes præsentation af foreskrevne dokumenter. Rembursen fungerer dermed både som en garanti og et betalingsmiddel.

Udenlandsk inkasso (engelsk: Documentary Collection, forkortelser: CAD, D/P, kredittid: D/A)
Ved udenlandsk inkasso kan eksportøren opnå sikkerhed ved, at dokumenterne først bliver udleveret til importøren, når denne har betalt, accepteret en veksel eller forpligtet sig til at betale ved forfald. Det vil typisk indeholde afskibningsdokumenter, dvs. i forbindelse med skibstransport det dokument, som giver importøren adgang til varen.

Udenlandske garantier
Ved internationale handler kan der stilles en bankgaranti som sikkerhed for erstatning i tilfælde af brud på kontrakten. Bankgarantier kan stilles såvel til sikkerhed for eksportør som for importør.

 

Eksportør

Importør

Remburs

Sikrer eksportøren en bankmæssig sikkerhed for, at der kommer betaling, mod præsentation af dokumenter.

En remburs udstedt og dermed garanteret af købers bank, kan i tillæg også bekræftes af en dansk bank. På den måde sikrer eksportøren sig mod politiske risici i købers land.


Kredittid kan aftales og indbygges. Kan normalt afkøbes af banken ved accept af

dokumenter

Sikrer importør, at der først skal betales, når der præsenteres dokumenter, som opfylder rembursens betingelser, fx:

- Afskibning inden en vis dato, dokumenter der udviser det, som importøren har fastsat.

Kredittid kan aftales og indbygges, så importør opnår bedre likviditet.

Udenlandsk inkasso

Sikrer eksportøren, at dokumenterne først bliver udleveret til importør, når der er betalt, eller køber fx har accepteret en veksel med en fast forfaldsdato.

I forbindelse med udenlandsk inkasso, er der ingen bank, som garanterer betaling.

Sikrer importør, at der først betales, når der præsenteres dokumenter. Importøren ved dermed, at varen er afsendt.

Udenlandske garantier

Disse garantier stilles typisk på vegne af eksportør i forbindelse med internationale kontrakter

- Tilbudsgaranti (Bid Bond)
- Arbejds-/leveringsgaranti (Performance Bond)
- Forudbetalingsgaranti

(Advance Payment Bond)
- Tilbageholdelsesgaranti (Retention Guarantee)

Denne garantitype stilles typisk på vegne af en importør:
- Betalingsgaranti


Har du spørgsmål om Trade Finance, er du velkommen til at kontakte:

  • Flemming Lippert, Senior Trade Finance rådgiver, Nykredit Bank A/S, email: flel@nykredit.dk
  • Jakob Ingerslev, Senior Trade Finance rådgiver, Nykredit Bank A/S, email: jakb@nykredit.dk ?