For sen lægeerklæring var ikke grund nok til bortvisning

Sagen kort
Sagen drejede sig om en overlæge, som med halvandet års anciennitet blev opsagt under henvisning til ”manglende tillid”, da arbejdsgiveren mente, at han havde udvist en uhensigtsmæssig adfærd. Medarbejderen blev fritstillet og var sygemeldt i opsigelsesperioden.

Efter at have opsagt medarbejderen bad arbejdsgiveren den 22. maj 2017 medarbejderen om at fremsende en lægeerklæring senest den 30. maj 2017. Da arbejdsgiveren ikke havde modtaget lægeerklæringen inden udløbet af fristen, sendte arbejdsgiveren samme dag en rykker til medarbejderen.

I sin rykker fastsatte arbejdsgiveren en ny frist til den 2. juni 2017 kl. 12.00. Arbejdsgiveren anførte samtidigt, at manglende efterlevelse ville blive anset for grov misligholdelse, og at det ville medføre bortvisning. Arbejdsgiveren modtog heller ikke en lægeerklæring den 2. juni 2017.

Da medarbejderen var offentligt ansat, sendte arbejdsgiveren den 2. juni 2017 derfor en partshøring til medarbejderen over en påtænkt bortvisning.

Først den 8. juni 2017 modtog arbejdsgiveren en lægeerklæring fra medarbejderen. Arbejdsgiveren bortviste medarbejderen den 9. juni 2017.

Medarbejderen indbragte herefter sagen for en faglig voldgift, som skulle tage stilling til, om bortvisningen var berettiget. Medarbejderen krævede løn mv. i den resterende del af opsigelsesperioden.

Den uhensigtsmæssige adfærd skyldtes stress
Medarbejderen havde, allerede inden han blev opsagt, oplyst arbejdsgiveren om, at hans læge mente, at den uhensigtsmæssige adfærd skyldtes en alvorlig stressreaktion. Arbejdsgiveren havde dog fastholdt, at den forklaring ikke var tilstrækkeligt til at genoprette ledelsens tillid til ham.

Af den lægeerklæring, som medarbejderen fremsendte den 8. juni 2017, fremgik det, at medarbejderen var sygemeldt med depression og angst, og at han forventedes at være sygemeldt i 8 uger derefter.

Sagens afgørelse
Opmanden lagde indledningsvist til grund, at fristen for at fremskaffe lægeerklæringen havde været rimelig, og at medarbejderen var blevet tydeligt advaret om, at konsekvensen ved overskridelse af fristen ville være bortvisning.

Opmanden lagde dog på den anden side også vægt på, at lægeerklæringen skulle afleveres på et tidspunkt, hvor medarbejderen var fritstillet og derfor ikke skulle møde på arbejde. Opmanden mente heller ikke, at det kunne udelukkes, at der var en sammenhæng mellem forsinkelsen og medarbejderens dokumenterede stressreaktion.

På den baggrund konkluderede opmanden, at bortvisningen havde været en uforholdsmæssig hård sanktion. Arbejdsgiver blev derfor pålagt at betale løn i den resterende del af opsigelsesperioden.

Dansk Erhverv vurderer
En sygemeldt medarbejder har pligt til at dokumentere, at fraværet skyldes sygdom. Hvis arbejdsgiveren har fastsat en rimelig frist for aflevering af en lægeerklæring, er medarbejderen som udgangspunkt forpligtet til at efterleve fristen.

I dette tilfælde var der imidlertid konkrete omstændigheder, der undskyldte medarbejderens forsinkelse. Afgørelsen illustrerer derfor, at berettigelsen af en bortvisning altid vurderes ud fra sagens samlede omstændigheder.

Dansk Erhverv anbefaler derfor medlemsvirksomheder at rette henvendelse, inden der skrides til bortvisning i lignende sager.