Gemt

Sundhedsområdet + Undervisning og kultur

Få erfaringer og gode råd fra kommunaldirektør i Hørsholm Kommune, Pernille Halberg Salamon. Hørsholm Kommune har på sundhedsområdet sendt 32,5 procent af deres opgaver i udbud, mens tallet er 44,6 procent, når det gælder Undervisning & kultur.

Nyhed

DANSK ERHVERV | BUDGETFORHANDLINGER - 4. SEPTEMBER 2018

”Hørsholm Kommune er en lille kommune, der samarbejder med andre kommuner om at løse nogle opgaver. Desuden har vi en tradition for at samarbejde med det private, som måske også relaterer sig til, at vores borgere generelt har en præference for flere valg. Vores relativt høje rangering inden for udbud handler også om, at vi ikke har følelser for en bestemt leverandør – der er ingen hellige køer. Vi er dybt pragmatiske omkring løsningen af kommunens opgaver og stiller gerne flere valg til rådighed,” siger Pernille Halberg Salamon, kommunaldirektør i Hørsholm Kommune.

Kommunaldirektørens gode råd

  1. Tag følelserne ud af processen og gå pragmatisk til kommunens opgaveløsninger. 
  2. Kast jer ud i det, hvor det giver mening, og oplev, at udbuddene bliver bedre for hver gang.
  3. Beskriv jeres mindstekrav og giv plads i udbuddet til innovative løsninger. På den måde holdes I ajour med udviklingen.

Konkrete gevinster

  • Private samarbejdspartnere får en afsmittende effekt på kommunens nuværende praksis i kommunen.
  • Udbudsprocesser gør forvaltningen og politikerne bevidste om, hvad tingene koster og giver et kvalitetstjek.

Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for en nærmere dialog om, hvordan I styrker konkurrenceudsættelsen i din kommune.

Kontakt

Offentlig-privat samarbejde

Morten Jung

Branchedirektør for OPS
Medarbejderprofil