Dansk Erhverv: Lille plus i beskæftigelsen sikrer milepæl

En stigende privat beskæftigelse er et solidt pejlemærke for virksomhedernes optimisme og forventninger om vækst. Derfor er det aldrig et godt tegn, når væksten i beskæftigelsen løjer af. Den beskedne stigning i beskæftigelsen opgjort for februar måned behøver dog ingenlunde være tegn på en begyndende afmatning. Det er snarere et udtryk for en korrektion efter det store hop i beskæftigelsen i januar.

Dermed er der endnu ikke tegn på, at usikre indikatorer for den økonomiske vækst i landene omkring os og fortsat stigende indenlandske rekrutteringsudfordringer har fået bugt med optimismen. Uanset hvilken retning beskæftigelsen tager fremadrettet vil bevægelsen i udbuddet af arbejdskraft de kommende år være med til at sætte rammerne for mulighederne for en fortsat økonomisk vækst. Kan virksomhederne ikke få den kvalificerede arbejdskraft, som de har brug for, så vil det reducere potentialet for både beskæftigelse og vækst.

Fortsat jobvækst hvordan?
En af de afgørende stilskruer, der kan være med til at holde hånden under en fortsat vækst i beskæftigelsen lige nu, er påvirkninger af udbuddet af arbejdskraft, eftersom kun i størrelsesorden 9 ud af 10 af de job, som arbejdsgiverne forsøger at få besat, ender med at blive til nye job. Dermed har udbuddet af ledig kvalificeret arbejdskraft stor magt over hvor meget beskæftigelsen kan fortsætte med at stige.

Fra jobvækst til valgkamp
Valgkampen forud for folketingsvalget lige om lidt er fyldt med visioner om et bedre samfund, men handler ikke så meget om forudsætningerne for at realisere disse visioner. En stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft og en aftagende vækst vil give modvind til de fleste af de politiske visioner i valgkampen, som alle enten forudsætter flere hænder eller finansiering.

Visioner om at løfte kvaliteten i ældreplejen og sundhedsvæsenet er to konkrete eksempler på valgtemaer, der ikke kan realiseres uden et større relevant udbud af arbejdskraft og et øget forbrug af ressourcer, som forudsætter et større økonomisk råderum. Derfor er debatten om hvordan vi øger udbuddet af arbejdskraft fremadrettet væsentlig. Og det kræver politisk mod til bl.a. at drøfte emner som opkvalificering, en mere jobrettet aktiv beskæftigelsesindsats, udenlandsk arbejdskraft, højere pensionsalder og stærkere bounce back mekanismer målrettet grupper, der falder ud af arbejdsmarkedet.