Gemt

Er din betalingsløsning klar?

Finanstilsynet indskærper, at reglerne for stærk kundeautentifikation gælder fra 14. september 2019. Du skal derfor sikre, at din indløser og PSP (Payment Service Provider) har en løsning klar senest den 14. september, så du ikke risikerer at miste transaktioner.

Nyhed

DANSK ERHVERV | E-HANDEL - 27. AUGUST 2019

Nye regler træder i kraft fra 14. september
Flere EU-lande har udsat fristen for hvornår reglerne for stærk kundeautentifikation træder kraft, men i Danmark har Finanstilsynet slået fast, at man ikke har planlagt at udskyde fristen.

Det indebærer, at der fra 14. september skal anvendes mindst to faktorer til at godkende en betaling. De to faktorer skal være noget betaleren ved (f.eks. et password), noget betaleren er (f.eks. et fingeraftryk) eller noget betaleren har (f.eks. et betalingskort). Du skal derfor sikre dig at din betalingsløsning kan levere en løsning, som lever op til reglerne i PSD2-direktivet. 

Dansk Erhverv i dialog med Finanstilsynet
Der har fra en række sider været udtrykt bekymring for, om netbutikkerne kan nå at være klar til den 14. september. Dansk Erhverv er i dialog med Finanstilsynet, banker og PSP’er for at sikre, at der er en god løsning klar den 14. september, så betalinger ikke bliver afvist. 

Læs mere i tidligere nyheder:

I juni 2019 har den europæiske bankmyndighed (EBA) udsendt ny fortolkning til reglerne om stærk kundeautentifikation (SCA) og Finanstilsynet har derfor også udsendt en nyhed herom. 

Kontakt

Handel

Henrik Lundgaard Sedenmark

Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed
Medarbejderprofil