Regeringen ser flot vækst i år, men nedjusteret jobvæksten

Regeringen har netop offentliggjort en dugfrisk prognose for dansk økonomi, der går frem til 2021. Det er en optimistisk prognose, hvor regeringens økonomer har valgt at opjustere BNP-væksten for i år fra tidligere 1,5% til 1,9%. Det må siges at være en mærkbar opjustering med tanke på, at væksten på vores største eksportmarkeder i Tyskland, Sverige og Storbritannien ellers er gået helt i stå i løbet af 2019. Det er dog også en opjustering som dansk økonomi har gjort sig fortjent til.

Den pæne opjustering af vækstskønnet for 2019 skyldes primært, at prognosen for eksporten er blevet opjusteret. Konkret er skønnet for væksten i eksporten i 2019 blevet opjusteret fra 2,7% til 3,4%. Det springer her særligt i øjnene, at skønnet for industrieksporten alene er blevet opjusteret fra 5,5% til 10,4%. Det er markant opjustering, der sætter to streger under at eksporten har været årets helt store positive overraskelse. På trods af den begyndende modvind på vores eksportmarkeder har eksporten klaret sig rigtig flot igennem 2019. Den stærke udvikling i eksporten skyldes særligt, at den mindre konjunkturfølsomme eksport af medicin, vindmøller og landbrugsprodukter har klaret sig rigtig godt. Det gælder ikke mindste medicinsalget til USA, der indtil videre har vist en fremgang på over 20% i 2019.

Regeringen forventer en meget blød landing
Regeringen holder nogenlunde fast i deres forventninger til væksten i 2021, og har kun nedjusteret deres vækstskøn marginalt fra 1,6% til 1,5%. I 2022 forventes en BNP-vækst på 1,4%. Det viser med al tydelighed, at regeringen forsat forventer en blød opbremsning i den økonomiske vækst over det kommende år.

Det er i udgangspunktet en optimisme vi deler. Der er ikke blevet opbygget betydelige ubalancer i dansk økonomi igennem opsvinget, og der er generelt potentiale for en fortsat fornuftig vækst over de kommende år. Dertil er der nu begyndende tegn på en lille bedring i det globale vækstbillede. Vi ser derfor også god grund til at beholder ja-hatten på og forventer på linje med regeringen en samlet økonomisk vækst på ca. 1,5% i 2020 og 2021.

Når det er sagt, så er det naturligvis vigtigt at fremhæve, at usikkerheden fortsat er stor. Sker der igen en eskalering i handelskrigen mellem USA og Kina, så vi det kunne ændre vækstbilledet mærkbart. Det er gælder ligeledes, hvis de forestående forhandlinger mellem EU og Storbritannien mod forventningen ikke resulterer i en endelig aftale.

Regeringen har nedjusteret deres beskæftigelsesprognose med 13.000 personer.
Selv om vækstbilledet i år har været overraskende stærkt i gennem 2019, så har regeringen dog samtidig valgt at nedjustere deres skøn for beskæftigelsen i både 2019 og 2020. For 2019 forventer regeringen nu kun en fremgang i beskæftigelsen på 33.000 personer. Tilbage i august forventede regeringen ellers en fremgang i beskæftigelsen på 39.000. For 2021 er skønnet for beskæftigelsesvæksten nedjusteret med 7.000 personer til nu 19.000. Der er altså tale om en samlet nedjustering af jobvæksten på i alt 13.000 personer i 2020 og 2021 i forhold til prognosen fra august.

Det er en streg i regningen, men skal desværre ses i lyset af at jobvæksten herhjemme har været mere svag og svingende siden foråret. Forklaringen er dels at væksten i den beskæftigelsestunge del af er aftaget i løbet af 2019. Det gælder særligt inden for handel og i byggeriet. Dertil kan det bestemt ikke afvises, at den øgede økonomiske usikkerhed har fået flere virksomheder til at udskyde nyansættelser i løbet af året.

Finanspolitikken bliver svagt ekspansiv i 2020
Regeringen forventer at den samlede finans- og strukturpolitik vil øge kapacitetspresset med 0,1% i 2020. Finanspolitikken alene vil løfte BNP-væksten med 0,3%, mens strukturpolitikken vil dæmpe kapacitetspresset med 0,2%. Det er kan ikke siges at være problematisk på et tidspunkt hvor væksten er ved at bremse op og risikoen peger entydigt nedad. Med baggrund i den betydelige nedadrettede vækstrisiko kunne regeringen med fordel allerede nu forberede en række finanspolitiske lempelser, der kunne iværksættes med kort varsel, hvis afmatningen på vores eksportmarkeder eskalerer. Da dansk økonomi befinder sig i en situation med et positivt outputgab, bør politikerne have fokus på tiltag, der udover at øge væksten nu og her også trækker i retning af at øge vækstpotentialet i dansk økonomi på sigt