Gemt

Godt erhvervsudspil fra Socialdemokratiet

Der god musik i det erhvervsudspil, Socialdemokratiet netop har præsenteret. Det mener administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen.

Nyhed

”Det er rigtig set af Socialdemokratiet, at man bør forsøge at målrette skattekontrollen mest muligt, således at øget kontrol ikke medfører en ekstra byrde for alle de lovlydige virksomheder. Karantænereglen på fasttrackordningen rammer i sin nuværende form nogen gange helt skævt, og det er godt set, at der netop skal ændres på den, så en enkelt fodfejl et sted i en virksomhed ikke giver en hel virksomhed en langvarig karantæne, så som er tilfældet med de nuværende regler,” siger Brian Mikkelsen om socialdemokraternes forslag om at skærpe kontrolindsatsen med dem, der snyder, og til gengæld vise tillid og stille færre krav til dem, der spiller efter reglerne. 

Socialdemokraterne lægger desuden op til en dialog om byrdefulde regler og regelsanering. Det er meget positivt, særligt da der nu er et bredt politisk flertal for regelsanering. Chokoladeafgiften er også set fra Dansk Erhvervs side et oplagt sted at starte. 

Dansk Erhverv er desuden glade for forslaget om styrke vækstkautionsordningen i Vækstfonden. Ordningen står lige nu til at udløbe i 2020, og det vil være en stor skam, mener Brian Mikkelsen. 

”Vækstkautioner hjælper små og nye virksomheder, som ellers ikke ville kunne få et lån i banken. Det er meget positivt, at Socialdemokratiet lægger op til at tilføre 50 mio. kr. til ordningen. Det vil betyde, at ordningen vil blive tilgængelig for endnu flere mindre virksomheder,” siger han.

Samtidig er der også ros til ønsket om at udvide forsknings- og uddannelsesfradraget til 130 pct. Her halter Danmark i dag bagefter vores nabolande og de øvrige OECD-lande, så der er hårdt brug for at øge de danske virksomheders mulighed for at sætte ind med mere forskning og uddannelse – uden at det gør ondt på bundlinjen.

Kontakt

Kommunikation & Presse

Lars Ohlsen

Pressechef