Gemt

Sociale opgaver skal løses af de bedste - uanset ejerskabsform

Private bosteder blev i 2018 ideologisk kastebold på trods af høj kvalitet. Det betød, at vigtige reformer af tilsynet med det sociale område udeblev. Dansk Erhverv mener, at det afgørende må være tilbuddenes kvalitet. Det stiller derfor krav om langt mere gennemsigtighed i såvel det offentliges som private aktørers priser - og ikke på ejerskabsformen.

Nyhed

Dansk Erhverv | POLITIK - 1. februar 2019 - Af Kristian Kongensgaard

Hvordan får borgeren den bedste støtte til prisen, og er det et problem, at private driver sociale tilbud til eksempelvis mennesker med handicap eller udsatte børn og unge?

Scenen for de diskussioner var forhandlingerne i 2018 om et af de største velfærdsområder i Danmark, nemlig tilsynet med hele det specialiserede socialområde. Da forhandlingerne senere brød sammen, var netop private aktører og spørgsmålet om overskud en af knasterne. På trods af, at evalueringen op til de politiske forhandlinger ifølge Dansk Erhverv viste, at private og selvejende bosteder generelt leverer en rigtig god kvalitet.

Kommunerne skal være bedre til at definere kvaliteten af opgaveløsningen
Dansk Erhverv er i dag landets største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation for de private organisationer og virksomheder, der driver sociale tilbud. Her har ønsket længe været et generelt løft af hele området, og hvor fokus bør være på tilbuddenes kvalitet og den deraf følgende pris - og ikke på ejerskabsformen.

”Det afgørende er ikke, om det offentlige selv løser velfærdsopgaven, eller om det er socialøkonomiske virksomheder, institutioner og organisationer eller helt private leverandører. Udgangspunktet må være, at kommunerne som myndighed skal blive bedre til at definere kvaliteten af opgaveløsningen og derefter finde det sociale tilbud, der kan gøre det bedst for borgeren til prisen,” siger velfærdspolitisk fagchef Rasmus Larsen Lindblom, Dansk Erhverv.

Danmark bør lære af svenskernes erfaringer
De ikke-offentlige leverandører løfter i dag en stor del af den samfundsopgave, der handler om sociale tilbud til nogle af landets allermest udsatte grupper. I dag er det offentlige forbrug på dette område på 45 milliarder kr. om året. I Sverige har det fremherskende politiske synspunkt også tidligere været, at der ikke måtte være profit på velfærd:

”Svenskerne har i flere år haft den debat, der nu kører i Danmark. På den anden side af sundet er man nu gået den modsatte vej. Et bredt flertal i Rigsdagen peger nu på, at mangfoldighed og specialisering netop også forudsætter de ikke-offentlige leverandører, herunder private. Det er ikke mindst i erkendelse af, at de ansvarlige myndigheder ville komme til at mangle kapacitet, hvis private leverandører blev udelukket. De erfaringer bør man lære af i Danmark,” siger Rasmus Larsen Lindblom.

Ensartethed og økonomisk gennemsigtighed er ikke helt lykkedes
Dansk Erhverv er først og fremmest optaget af, at samtlige aktører på socialområdet - offentlige såvel som private - skal konkurrere om at kunne tilbyde velfærdsydelser af den bedste kvalitet, og at prisen afspejler kvaliteten.

Siden 2014 har der været et centralt socialtilsyn, placeret regionalt i fem kommuner. Socialtilsynene skulle sikre både ensartethed og økonomisk gennemsigtighed. Det er imidlertid ikke helt lykkedes.

Nødvendigt at styrke socialtilsynet
”Derfor har vi peget på det nødvendige i at styrke socialtilsynet til at gå de enkelte tilbuds økonomi efter i sømmene, hvad enten de er private eller kommunale. Det har vi gjort i dialog med Folketingets partier, brugerorganisationer og ministeren,” siger Rasmus Larsen Lindblom og tilføjer:

”Netop socialområdet med tilbud til udsatte børn og unge, mennesker med misbrug eller tilbud til personer med handicap er kendetegnet ved en stor inddragelse af private og selvejende leverandører, og at kommunerne selv handler pladser med hinanden. Er den handel ikke gennemsigtig, og kan man ikke regne med priserne, fordi kommunerne ikke får alle omkostninger regnet med, er det med andre ord et velfungerende socialsystem, der står på spil. Borgeren risikerer, at han eller hun ikke får det bedste til prisen, og det er svært at foretage de nødvendige prioriteringer i en tid med knappe kommunekasser. Derfor giver det heller ikke mening at gribe ind over for en ejerskabsform, hvis kvaliteten her er bedre, og priserne er gennemsigtige.”

Dansk Erhverv fortsætter kampen - uanset regeringens farve
Således har politisk blæst om profit og private leverandører i 2018 betydet, at vigtige reformer på socialområdet ikke er blevet gennemført. Men Dansk Erhverv og Rasmus Larsen Lindblom har ikke givet op - også selv om 2019 er et valgkampsår:

”Socialområdet er i en brydningstid, og der bliver investeret ganske meget i velfærd. Men vi vil tage et styrket økonomisk socialtilsyn op som vores indspil til forhandlingerne om næste års finanslov - uanset hvilken regering der sidder for bordenden i de forhandlinger.”