Gemt

Fornuftigt infrastrukturudspil fra S

Dansk Erhverv kvitterer for, at S nu er kommet med partiets udspil til en infrastrukturplan. Der er flere fornuftige elementer i udspillet lyder det.

Nyhed

pressemeddelelse 30. januar 2019

Det store infrastrukturforlig fra 2009 nærmer sig sin udløbsdato. Det er på den baggrund, at kommer med sit bud på den infrastrukturplan, som Danmark har brug for.

”Jeg synes, at det er meget fornuftigt, at Socialdemokratiet kommer med konkrete bud på, hvad partiet vil med landets infrastruktur. Fornuftigt er det også, at partiet lægger op til et bredt samarbejde. Det er også det det, som vi opfordrer til i Dansk Erhverv. Alle ved, at det er valgår, hvor partierne prøver at skabe kant til hinanden, men når det gælder områder så som infrastruktur, så er det vigtigt, at et bredt flertal i Folketinget står bag en aftale,” siger Jesper Højte Stenbæk, fagchef for transport og logistik i Dansk Erhverv.

Store ambitioner ønskes
Socialdemokratiet spiller ud med en ramme på 70 milliarder kroner til infrastruktur over de næste ti år.

”Her ser vi gerne, at ambitionerne er større. At der bliver investeret mere til gavn for dansk erhvervsliv og pendlerne. Men S er så også åbne for et større beløb, hvis forhandlingerne lander der. Det håber vi så naturligvis, at de gør,” siger Jesper Højte Stenbæk.

Jesper Højte Stenbæk roser desuden, at S ønsker en ny tilgang til de offentlige investeringer med rullende 10-årsplaner og et bedre overblik over planlagte investeringer.

Kontakt

Transport

Jesper Højte Stenbæk

Fagchef for transport og infrastruktur
Medarbejderprofil