Gemt

Ny dom får betydning for brug af rekvisitter i reklamer

Tallerkner, skåle og fade er helt almindelige rekvisitter i fx tilbudsaviser for fødevarer. Ny dom fra Højesteret slår fast, at de helt almindelige rekvisitter kan være beskyttet af ophavsret, selvom det ikke er kendte ”brands”.

Nyhed

DANSK ERHVERV | ERHVERVSJURA - 8. JANUAR 2018


Den konkrete sag
I nogle tilbudsaviser og på nogle emballager havde Coop anvendt en skål eller en tallerken lavet af designeren Würtz som regi/baggrund i reklamer for koncernens madvarer. For eksempel kunne man på en reklame for flåede tomater se noget af en skål fra Kasper Würtz.

Med dommen fulgte Højesteret den linje, som Sø- og Handelsretten havde lagt, og som konkret betød, at Coop ikke kunne bruge Kasper Würtz' skåle og tallerkener, medmindre de i kun meget begrænset omfang var synlige i reklamen. For den brug, der overskred denne grænse, fastslår dommen, at Coop skal betale et vederlag på kr. 200.000 til Kasper Würtz, der dog havde krævet 1,75 million kr. af Coop.

Coop havde anket Sø- og Handelsrettens dom, fordi Coop havde fulgt en mere end 40-årig fast branchesædvane for reklamefotos, hvor man vederlagsfrit kunne gøre brug af rekvisitter, der ikke var velkendte hos forbrugerne, men Coop fik altså ikke medhold i Højesteret.

Hvad betyder dommen for mig som virksomhed?
Dommen indebærer, at alle virksomheder, der bruger genstande i reklameøjemed, fremover i praksis kun kan anvende masseproducerede genstande, der ikke er beskyttet af lovgivningen. Ønsker man at bruge genstande, der nyder ophavsretlig beskyttelse, kan disse kun bruges, hvis designeren siger ok til det. Eftersom designeren som regel vil kræve et vederlag, må det derfor formodes, at det bliver dyrere at annoncere, såfremt man gør brug af annoncer, der indeholde beskyttede rekvisitter.

Hvordan finder jeg ud af, om et produkt er ophavsretligt beskyttet?
I modsætning til andre immaterielle rettigheder som varemærkerettigheder, designrettigheder etc. bliver ophavsrettigheder ikke registreret hos Patent og Varemærkestyrelsen. Problemet er derfor, at der ikke findes noget register over, hvilke varer, der må anvendes, og hvilke, der ikke må. Som regel står det dog på selve produktet, hvem der har designet ”værket”, og man må derfor tage kontakt den vej rundt. Som en konsekvens af dommen må annoncører, reklamebureauer, reklamefotografer og andre involverede nu fundamentalt ændre den måde, de anvender regigenstande på i markedsføringen af deres produkter, og kunderne bør i højere grad kontraktuelt sikre sig, at det materiale de modtager, er fri for tredjemands rettigheder. Ellers kan det blive en dyr fornøjelse, som dommen viser.

Læs afgørelsen fra Højesteret. 

Kontakt

Handel

Sven Petersen

Erhvervsjuridisk fagchef
Medarbejderprofil