Ældrepleje skal være en konkurrence på kvalitet

En slunken kommunekasse er ikke længere et argument for ikke at få bygget et moderne plejehjem til ældre. Flere af disse bliver bygget for privat kapital og drives af professionelle ikke-offentlige aktører.

For eksempel i Horsens, hvor 75 nye plejeboliger bliver finansieret af pensionskassen AP Pension. Boligerne skal drives af Danske Diakonhjem, der er Danmarks største operatør af plejehjem.

I de seneste år er det cirka hver 7. nye plejehjem i Danmark, der er et af de såkaldte friplejehjem. Flere og flere af dem er bygget med privat kapital i ryggen.

Potentialet for flere friplejehjem er stort
Ifølge velfærdspolitisk chef Rasmus Larsen Lindblom, Dansk Erhverv, er potentialet for flere friplejehjem stort. Det kan ses på de løbende ansøgninger om certificeringer hos myndighederne, på interessen hos investorer, men også på flere og flere lokale initiativer.

”Men det bliver der også brug for. Kommunernes Landsforening - KL skønner, at der allerede i 2030 vil være behov for mellem 10.000-13.000 flere plejehjemspladser. Det er endog konservativt sat, hvis man spørger eksempelvis Ældre Sagen.”

Med 75.000 flere ældre over de 80 år inden 2025 udgør ældreområdet da også størstedelen af det såkaldte demografiske økonomiske pres. Det er adresseret i den dugfriske regeringsaftale med en ”bund” under velfærden.

Det er en bunden opgave at tænke nyt
Men er ”mere af det samme” og alene flere penge løsningen? Kommunerne kan ikke alene håndtere den enorme opgave, som vi står midt i, mener Dansk Erhverv. For spørgsmålet er også, om de eksisterende velfærdsinstitutioner, der blev bygget i 1960’erne og 1970’erne, opfylder moderne behov på eksempelvis demensområdet.

Og om vores velfærdsinstitutioner ganske enkelt kan imødekomme de individuelle ønsker og behov hos de kommende generationer af ældre, der i disse år er på vej ind i alderdommen.

”Demografien, og med den stigende økonomiske udfordringer, gør, at det er en bunden opgave at tænke nyt. Nye faglige behov og en sund ambition om et velfærdssamfund med plads til personlige præferencer gør ikke behovet for nye løsninger mindre, tværtimod,” siger Rasmus Larsen Lindblom.

Her peger han på velfærdsteknologi, stærkere inddragelse af civilsamfundet og en styrkelse af det frie valg. Det er alle elementer, som indgik i det udspil, Dansk Erhverv præsenterede i marts måned i år.

Moderne velfærd gør kvalitet synlig
”Nytænkning handler også om et velfærdssamfund, hvis institutioner i højere grad mødes af tillid og tør blotte sig. Så de mindre gode institutioner, hvad enten de er kommunale eller private, kan lære af de bedre,” siger Rasmus Larsen Lindblom.

I Dansk Erhvervs politiske arbejde har det derfor været afgørende, at borgerens præferencer kommer i centrum, og at kvalitet kan sammenlignes.

Derfor var det ifølge Dansk Erhvervs velfærdspolitiske chef positivt, at borgere og pårørende sidste år kunne gå ind på ”Plejehjemsoversigten.dk” - en portal på nettet, hvor kommunale såvel som private og selvejende plejehjem kan beskrive deres kvalitet, hvor man kan se aktiviteter og tilsynsrapporter. Alt sammen bakket op af et bredt flertal i Folketinget.

Tilsvarende var det svært at få armene ned, da Kommunernes Landsforening og den daværende regering i maj måned indgik aftale om sammenlignelige kvalitetsindikatorer og mål for brugertilfredshed, siger Rasmus Larsen Lindblom.

Det kan styrke det frie valg på tværs af ældreområdet og en sund konkurrence på kvalitet.

Gode rammebetingelser skal styrke samarbejdet
Derfor er det også en hovedprioritet, at Dansk Erhvervs mange medlemmer på ældreområdet, hvad enten de leverer hjemmeplejen i borgerens eget hjem eller driver plejehjem, får bedre rammebetingelser. Blandt andet ved at udvide og styrke det frie valg.

”Det er i virkeligheden en win-win situation rent fagligt, når sektorerne kan lære af hinanden. Private har eksempelvis et markant lavere sygefravær og kan med oftere kortere arbejdsgange og organisationsformer tilrettelægge pleje og omsorg på nye måder,” siger Rasmus Larsen Lindblom og tilføjer:

”Men det er det også økonomisk. En ofte overset fordel ved et stærkt offentlig-privat samarbejde er, at kommunerne opnår et bedre indblik i egne priser og dermed et bedre grundlag for politiske beslutninger om servicen til borgerne. Det sker både i hjemmeplejen og ved friplejehjem samt udbud af plejecentre.”

Indsigt i egne priser halter ude i kommunerne
Men netop indsigten i egne priser halter ude i kommunerne, mener Dansk Erhverv.

”Det er et problem for ligebehandlingen og den fair konkurrence, når de private leverandører skal have samme afregningsgrundlag som kommunale leverandører. Det er et stort problem i hjemmeplejen, og aktuelt har Dansk Erhverv et samarbejde med brancheorganisationen Selveje Danmark om et fokus på større gennemsigtighed, så offentlige plejehjem og hjemmepleje, men også sociale tilbud, ikke fremstår kunstigt lave. Bedre velfærd forudsætter langt mere økonomisk gennemsigtighed,” siger Rasmus Larsen Lindblom.