Dansk Erhvervs top 20-ønsker til en ny regerings erhvervspolitik

• Nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft

Ifølge Danmarks Statistik har hver femte servicevirksomhed måttet sige nej til ordrer i maj 2019 på grund af mangel på arbejdskraft. En ny reform af International Rekruttering, som gør det nemmere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, er en bunden opgave, som den næste regering bør forholde sig til.

• Flere ikke-vestlige indvandrere skal i arbejde

Udfordringen med integration af ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet er endnu ikke løst. De gode tider på arbejdsmarkedet skal derfor bruges til at få flere personer på kanten af arbejdsmarkedet ind i fællesskabet. For at flytte flere fra kontanthjælp til selvforsørgelse bør den næste regering blandt andet øge sanktionerne ved manglende rådighed, øge krav om aktivering og fjerne aktivitetstillægget for unge under 30 år.

• Mere gennemsigtige priser for at udvikle velfærden

Regeringen bør erkende, at en af forudsætningerne for god velfærd er gennemsigtighed i priserne på offentlige velfærdsydelser. Derfor ser Dansk Erhverv gerne, at man indfører krav om, at beregningen af priser tager afsæt i OECD’s principper, hvor samtlige omkostninger indgår.

• Ny globaliseringsstrategi for forskning og uddannelse

Dansk Erhverv anbefaler, at regeringen indkalder til forhandlinger om en ny globaliseringsstrategi for forskning og uddannelse. Strategien skal sikre, at vi har de rette uddannelser til fremtidens arbejdsmarked og sikre mere forskning i store samfundsudfordringer som klima, sundhed og digital omstilling. Det er endvidere væsentligt, at offentlige forskningsinvesteringer i højere grad end i dag omsættes til innovation, vækst og arbejdspladser. Regeringen bør derfor nedsætte et vækstteam for kommercialisering af ny viden, der på tværs af de videnstunge brancher skal give anbefalinger til, hvordan samfundet får det maksimale ud af investeringerne i forskning og udvikling.

• Ekspertgruppe skal hjælpe produktiviteten op

Væksten i Danmark er beskeden, og især udviklingen i produktivitet halter. Derfor bør regeringen nedsætte en produktivitets-ekspertgruppe, der opdaterer og prioriterer Produktivitetskommissionens arbejde, blandt andet med anbefalinger forud for forhandlingerne om finansloven.

• Mobilitetskommission skal bekæmpe trængsel i byerne

Det er vanskeligt udelukkende at bygge sig ud af trængslen i bytrafikken. Løsningen er derfor en kombination af fysisk udbygning og tilpasning, ny teknologi i veje, baner og køretøjer samt bedre logistik og styring både i erhvervsliv og kollektiv trafik. Det kræver et samarbejde mellem stat, kommuner og erhvervsliv, hvorfor det foreslås at nedsætte en mobilitetskommission og etablere en trængselspulje dedikeret til lokale tiltag som for eksempel online lyssignaler, dynamiske færdselstavler samt trafik- og parkeringsinformation via skilte eller apps.

• Bindende klimamål skal føre til grønne aftaler med erhvervslivet

Dansk Erhverv anbefaler regeringen at fremsætte en klimalov med bindende delmål frem mod 2050, hvor Danmarks udledning af drivhusgasser skal være i nettonul og fri for fossile brændsler. For at nå delmålet bør regeringen indgå grønne omstillingsaftaler med erhvervsliv og organisationer fra de enkelte sektorer.

• Ældrekommission skal styrke værdighed, medindflydelse og valgfrihed

Hvor det giver mening, opfordrer Dansk Erhverv regeringen til at udnytte teknologiske muligheder for at styrke blandt andet arbejdsmiljø og tryghed i ældreplejen. Regeringen bør nedsætte en bredt sammensat ældrekommission, som skal komme med anbefalinger til, hvordan værdighed, medindflydelse og valgfrihed kan styrkes. Dansk Erhverv ønsker en ny socialpolitik med øget økonomisk gennemsigtighed og fagligt fokus på indsatser, der virker. Man bør styrke indsatsen for mennesker med handicap, herunder oprette en mere velfungerende ledsagerordning.

• Flere investeringer i erhvervsuddannelserne

De seneste års reformer sætter på hver sin måde den rette kurs for at understøtte rekrutteringen af flere unge til erhvervsuddannelserne og afhjælpe manglen på faglærte. Men der skal mere kul på kedlerne. Regeringen bør derfor investere yderligere i samarbejdet med folkeskolerne og i erhvervsuddannelsernes kvalitet, og samtidig prioritere midler til initiativer, der nedbringer frafaldet og øger rekrutteringen blandt de lidt ældre unge og de voksne.

• Enklere skatteregler og hurtigere sagsbehandling

Skattemyndighederne og danske virksomheder drukner i komplicerede skatteregler. Regeringen bør derfor arbejde for, at skattereglerne bliver mere enkle, således at myndigheder kan spare tid og penge på administration. I dag kan skattesager tage op til 20 år, før de er endeligt afsluttet ved domstolene, og det er uacceptabelt. Der bør afsættes yderligere ressourcer til Skatteankestyrelsen, således at sagsbehandlingstiden ved Landsskatteretten og Skatteankenævnene reduceres markant. Dansk Erhverv anbefaler ligeledes, at man nedsætter et udvalg, der skal se på, om domstolsbehandlingen af skattesager kan gøres på en anden måde.

• Designcenter skal bane vejen for bæredygtige emballager i verdensklasse

Regeringen bør styrke danske virksomheders kompetencer til at re-designe og fremstille mere bæredygtige emballager, der både er mere ressourceeffektive og kan indgå 100 % i genanvendelsen, således, at der kan opnås en stor miljøgevinst. Dansk Erhverv anbefaler, at man etablerer et designcenter for nye emballager og produkter, som skal bistå omstillingen til et effektivt marked for genanvendelige materialer. Det skal være et mål for en kommende regering, at de kan blive markedsført og handlet på lige vilkår med nye materialer, og et mål at stimulere efterspørgsel efter genanvendte materialer og produkter.

• Afgifter skal saneres

Nogle af de afgifter, der kun giver et mindre provenu men meget besvær og spænder ben for innovation og udvikling, skal fjernes. Her tænkes blandt andet på kaffeafgiften, svulmningsafgiften på bl.a. luft i softice, afgiften på guf og reglerne i chokoladeafgiftsloven. Danske virksomheder er endvidere vidner til et voksende skyggemarked af illegalt indførte varer, der importeres uden om det danske moms-, afgifts- og fødevarekontrolsystem. Afgifterne på en række grænsehandelsvarer betyder, at danske virksomheder i dag står i en urimelig og skævvredet konkurrencesituation. Der er således brug for et opgør med afgifterne på grænsehandelsfølsomme varer som slik og chokolade, kaffe, vin og spiritus.

• National digitaliseringsplan for Danmarks uddannelser

Der er behov for både at omstille uddannelserne til fremtidens arbejdsmarked og gøre langt mere brug af digitale værktøjer og teknologier i undervisningen. Regeringen bør derfor sætte en ambitiøs investeringskurs for Danmarks uddannelser og forskning, der har som mål at omstille og udvikle hele uddannelsessektoren til en fremtid, hvor det digitale fylder meget mere, og folk uddanner sig igennem hele livet.

• Større fokus på life science branchen

Virksomhederne i dansk life science leverer innovative produkter til millioner af borgere på verdensplan i forbindelse med deres sundhedsbehandling. Regeringen bør derfor fastholde fokus på at sikre optimale rammevilkår for den danske life science branche, herunder at implementere Vækstplan for Life Science, forhøje forsknings- og udviklingsfradraget til 130 % samt fastholde Life Science Enheden i Erhvervsministeriet. Dansk Erhverv anbefaler, at regeringen samler branchens centrale aktører to gange årligt til dialogmøde om rammevilkårene for dansk life science.

• Turisme bør have en investeringsfond

Turismen er et af Danmarks største eksporterhverv, og der er brug for bedre adgang til kapital og bedre rammevilkår, der kan sikre vækst, udvikling og beskæftigelse. Regeringen bør derfor arbejde for at oprette en investeringsfond forankret i Vækstfonden og privat medfinansiering med en samlet størrelse på 4 milliarder kr. Dansk Erhverv ser også gerne flere midler til kystsikring, så der bliver sammenhæng mellem kystbeskyttelse og turismeudviklingen langs kysterne.

• Bedre investeringsmuligheder i ny teknologi

 Danske virksomheder skal kunnne udnytte mulighederne i digitale teknologier til at skabe ny værdi, forretning og arbejdspladser. Regeringen bør derfor sikre, at danske virksomheder får bedre mulighed for at investere i nye digitale teknologier. Samtidig bør regeringen bane vejen for, at danske virksomheder kan lægge sig i front, hvad angår både udvikling, test og brugen af nye teknologier som kunstig intelligens og 5G-mobilnettet gennem klog offentlig efterspørgsel, samt forretningsnær vejledning i regeljunglen.

• Digital grøn omstilling kan sikre klimamålene

Digitale teknologier og nye forretningsmodeller er afgørende bidrag til at reducere klimabelastningen fra vores forbrug i tilstrækkeligt omfang. Vi skal omsætte teknologiske muligheder til konkrete løsninger. Det bør være et mål for regeringen at gøre Danmark til iværksætterland for udvikling af innovative grønne løsninger - en grøn startup nation. Et første skridt kunne være fri adgang til anonymiseret forbrugsdata fra forsyningsselskaber inden for affald, vand, el, varme, trafikinformation m.m., og samtidig satse endnu mere på vores stærke tradition for samarbejde mellem det private og den offentlige sektor.

• Effektivisering og øget konkurrenceudsættelse af den offentlige beskæftigelsesindsats

Den aktive beskæftigelsesindsats skal ses efter i sømmene for at effektivisere og nedbringe omkostningerne. Beskæftigelsesindsatsen bør i langt højere grad konkurrenceudsættes til private jobformidlere for at skabe innovation og styrke priskonkurrencen.

• Konkurrencen ved grænseoverskridende e-handel skal være fair og lige

Når udenlandske netbutikker og platforme sælger til danske forbrugere uden at betale dansk moms og uden at efterleve produktsikkerheds- og forbrugerbeskyttelsesreglerne, giver det et hul i statskassen. Desuden mister Danmark arbejdspladser, og forbrugersikkerheden svækkes. Regeringen bør styrke kontrollen og i EU arbejde for et mere tidssvarende regelsæt, der tager højde for, at e-handlen er global.

• Importrådgivning kan sikre ansvarlighed i globale værdikæder og bidrage til verdensmålene

Import udgør en stadig stigende del af vores eksport, og virksomhedernes indkøb af råvarer og deres produktionsprocesser er stadig mere spredt på tværs af landegrænser. En ny regering bør prioritere Udenrigsministeriets importrådgivning højere, således at Danmark bidrager til et grundlæggende ansvar i den globale produktion og løfter danske importvirksomheders strategiske arbejde med FN’s Verdensmål. Det kan for eksempel finde sted via kollektive, danske importdelegationer, fælles forhandlinger og kvalitetskontrol af vigtige udenlandske leverandører og systematisk erfaringsudveksling.