Spring til indhold

Danske virksomheder trues af cyberkriminelle

Hver syvende af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder har været udsat for ét eller flere cyberangreb inden for de seneste 12 måneder. Selvom det også i år er gået udover mange virksomheder, er antallet af succesfulde angreb faldet siden 2017.

Nyhed
34. Danske virksomheder trues af cyberkriminelle
pdf

Analyse nr. 34 | 2019 - juni

Nye teknologier og øget digitalisering går hånd i hånd med en stigende trussel fra cyberkriminelle, der via udspekulerede cyberangreb, som fx phishing, CEO-fraud eller ransomware, ønsker at angribe virksomheder, myndigheder og borgere i Danmark.

En undersøgelse lavet i april 2019 blandt 883 af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder viser, at ca. hver syvende medlemsvirksomhed har været udsat for ét eller flere cyberangreb i løbet af de seneste 12 måneder.

Når en virksomhed bliver udsat for et cyberangreb, kan det få store økonomiske konsekvenser for virksomheden. Dels koster det penge og tid at lukke sikkerhedshullet og rette op på de skader, som angrebet har resulteret i. Derudover kan cyberangrebet medføre, at driften forstyrres med tabt omsætning til følge. Endelig kan det lykkes kriminelle at få penge ud af virksomheden, enten i form af digital afpresning eller tricktyverier.

Nyhed

Analyse af muligheder, udfordringer og dilemmaer

Som optakt til Dansk Erhvervs årsdag 2019 har vi kortlagt og analyseret væsentlige muligheder, udfordringer og dilemmaer, som dansk erhvervsliv - og vores samfund som helhed – møder i den digitale tidsalder.