Trængslen skal fortrænges

Hvert år spilder trafikanterne i Danmark 24 milliarder kr. på at holde i kø. Hovedparten af dem, 17 milliarder kr., bliver tabt i bytrafik.

Det viser en opgørelse fra Vejdirektoratet. Derfor foreslår Dansk Erhverv, at der efter Folketingsvalget sættes fokus på trængsel i byer ved at nedsætte en mobilitetskommission.

”Tidligere på foråret blev der jo indgået et politisk forlig om den overordnede, landsdækkende infrastruktur over de kommende 10 år for over hundrede milliarder kr. Vi er meget tilfredse med den plan, men i modsætning til den overordnede infrastruktur kan vi ikke bygge os ud af byernes trængselsudfordringer,” siger Jesper Højte Stenbæk, fagchef for transport og infrastruktur, Dansk Erhverv, og fortsætter:

”Der skal helt andre løsninger til i og omkring bymidten. Gennemstrømningen kan mange steder forbedres markant med digitale løsninger som ITS - Intelligente Transportsystemer, der er helt i tråd med tidens dagsorden. Løsningen er derfor en kombination af fysisk udbygning og tilpasning, ny teknologi i veje, baner og køretøjer samt bedre logistik og styring, både i erhvervsliv og kollektiv trafik. Men det kræver et samarbejde mellem stat, kommuner og erhvervsliv.”

Masser af tid spildes på at lede efter en parkeringsplads
Teknologien er i stort omfang allerede udviklet. Det gælder for eksempel lyskryds, hvis intervaller ikke alene kan varieres efter trafiktæthed men også er forbundet med hinanden, så trafikken kan afvikles langt mere glidende.

Den kollektive trafik har de senere år forbedret sine billetsystemer og information til brugerne, og det gælder om at fortsætte ad den vej:

”Jo mere attraktiv, den kollektive trafik bliver, desto flere vil benytte den, og det letter presset på vejene.”

Jesper Højte Stenbæk finder det tankevækkende, at der i de store byer spildes uforholdsmæssig meget tid ved at køre rundt og lede efter en parkeringsplads. Det kan helt sikkert løses med apps, GPS, etc.

Mobilitetskommission med en meget bred repræsentation
Dansk Erhvervs fagchef for transport og infrastruktur forestiller sig en mobilitetskommission bestående af først og fremmest repræsentanter for brugerne af vejnettet i og omkring de større byer. Det vil sige repræsentanter for godstransport samt den individuelle og kollektive persontransport på vejene, herunder både busser, taxaer, privatbilister og cyklister. Det vil også være naturligt at inddrage trafikforskere i kommissionsarbejdet samt udviklere og leverandører af eksempelvis Intelligente Transportsystemer og andre digitale løsninger.

De kommunale myndigheder bør naturligvis også deltage. Men da trængsel og køer på vejene ikke er et påtrængende problem over alt i landet, så kunne man tilbyde byer med eksempelvis 50.000 indbyggere og derover pladser i mobilitetskommissionen.

”De konkrete trængselsudfordringer er forskellige fra kommune til kommune. Der vil derfor også være forskel på, hvilke redskaber kommunerne vil tage i brug for at imødegå udfordringerne lokalt. Vi foreslår derfor en trængselspulje dedikeret til lokale tiltag som for eksempel online lyssignaler, dynamiske færdselstavler samt trafik- og parkeringsinformation via skilte eller apps,” siger Jesper Højte Stenbæk.

1 milliard kr. om året til konkrete initiativer
Det økonomiske dilemma ved at satse på mindre trængsel er, at investeringerne er meget synlige i kroner og øre, hvorimod afkastet er mere diffust:

”Trængsel og køer koster arbejdstid og dermed mistet produktivitet. Derfor er det vigtigt, at vi gør noget, selv om det måske ikke kan ses tydeligt sort på hvidt på en bundlinje. For at motivere de enkelte kommuner og byer foreslår vi en årlig statslig pulje på 1 milliard kr., som de pågældende kan ansøge om til konkrete projekter.”

For Jesper Højte Stenbæk er det afgørende, at der snart sker noget:

”Grænsen på de 50.000 indbyggere betyder ikke, at andre er forment adgang til at få del i puljen. Det er udelukkende en vurdering af, hvem der har størst interesse i at få gjort noget. Alle kommuner og byer skal naturligvis kunne søge, men det er klart, at de mest presserende behov vil få højeste prioritet.”