Vækst og produktivitet på vejen mod den digitale økonomi
Vores analyse viser, at Danmark er et højproduktivt land, men væksten i produktiviteten er ikke så høj, som den har været tidligere. Det høje udgangspunkt i sig selv kan gøre det svært at blive mere produktive. Men der er også en anden forklaring på den udvikling, vi ser; et massivt investeringsefterslæb siden finanskrisen.
Analyse nr. 32 | 2019 - maj
I ”Giganternes tid” gør digitalisering og globalisering virksomhedernes spillebane større. Konkurrenter fra hele verden er nærværende – eller kan hurtigt blive det, og de har adgang til fleksibel og billig arbejdskraft. Med det større konkurrencepres er det endnu vigtigere, at vi er produktive, hvis vi skal bevare og udvikle den høje danske velstand. Vi skal selv gribe de muligheder, teknologien giver os, for sover vi i timen, kan vi miste konkurrencekraft.
Historisk har investeringsniveauet fulgt konjunkturudviklingen. Når der er fart på økonomien, bliver der investeret mere, mens der bliver holdt igen, når økonomien taber fart. Over tid har investeringerne sikret, at kapitalapparatet (redskaber, maskiner, hjælpemidler og lignende) er vokset i forhold til mængden af arbejdskraft. Ved at investere i kapitalapparat er vi blevet i stand til at producere mere og mere pr. times udført arbejde.
Hvis dit job er at grave huller, så kan du grave flere huller, hvis du har en gravko og uddannelse i at bruge den, end hvis du har en skovl. Hvis du arbejder i et supermarked, så kan du arbejde mere effektivt, hvis du har stregkoder, scannere og kasseapparat.
For ti år siden ramte finanskrisen. Den økonomiske vækst bremsede op, og det slog bunden ud af investeringerne. Siden er der kommet gang i dansk økonomi igen, og investeringsniveauet er steget, men ikke nok til at kompensere for det, der gik tabt.
Siden 2012 er investeringerne blevet store nok til, at kapitalapparatet igen vokser. Men i samme periode er beskæftigelsen også galopperet afsted. Derfor forslår investeringerne ikke: De er ikke store nok til, at kapitalapparatet vokser i forhold til mængden af arbejdskraft – ligesom det har gjort historisk. Det hæmmer alt andet lige produktivitetsvæksten.
Udfordringen ligger særligt i serviceerhvervene. Og dansk økonomi er en serviceøkonomi. Over 70 pct. af alle privatansatte i Danmark arbejder i serviceerhverv. Derfor er der et særligt stort potentiale i at hæve investeringsniveauet her.
Dette analysenotat er udarbejdet som en del af rapporten; Er Danmark klar til "Giganternes tid?" Udover dette analysenotat er der også udarbejdet tre andre analysenotater i forbindelse med rappotten. Nederst på denne side er der linket til de resterende tre analysenotater, samt den samlede rapport.
Nyhed
Tryghed i en verden fuld af data
Vi viser i det følgende, at data har stor økonomisk værdi; data er et råstof i den digitale økonomi og repræsenterer en værdi, der svarer til 3 pct. af BNP. Men data er også den digitale økonomis akilleshæl, og både værdien og risici bliver kun endnu større i de kommende år.
Nyhed
Det digitale økonomiske fodaftryk
Digitaliseringen har ændret den måde, vi lever, arbejder, kommunikerer og handler på. Endnu flere forandringer venter os, når big data, kunstig intelligens, automatisering, tingenes internet, virtual reality osv. for alvor indtager vores hverdag. Men kan man egentlig måle, hvor meget digitaliseringen har ændret vores samfund?
Nyhed
Analyse af muligheder, udfordringer og dilemmaer
Som optakt til Dansk Erhvervs årsdag 2019 har vi kortlagt og analyseret væsentlige muligheder, udfordringer og dilemmaer, som dansk erhvervsliv - og vores samfund som helhed – møder i den digitale tidsalder.
Nyhed
Finansiering af velfærd i den digitale økonomi
Vi har analyseret, hvordan digitalisering kan påvirke vores skatteprovenu i dag og i fremtiden. Det er vanskeligt at spå om fremtiden, men vi har gennemgået skattekilderne systematisk for at belyse og diskutere mulige udfordringer.
Kontakt
