Gemt

Dansk Erhverv: 2019 startede med stor jobvækst

Årets første måned gav en flot stigning i beskæftigelsen på 8.100 personer. Det betyder, at de gode jobtakter fra 2018 er fortsat ind i 2019.

Nyhed

Efter opbremsningen i december måned i den ellers jævnt stigende beskæftigelse er udviklingen nu igen i god gænge, det på trods af at virksomhederne bruger flere ressourcer på at finde nye medarbejdere end tidligere og på trods af, at mange job ikke bliver besat på grund af mangel på kvalificerede ansøgere.

”Risikoen for en overophedning på arbejdsmarkedet skal holdes sammen med den usikkerhed, som den internationale situation giver lige nu. Det går ikke så godt i for eksempel Tyskland, som det har gjort, og så er der naturligvis Brexit. Derfor bør vi gøre noget der, hvor vi kan handle. Vi kan politisk sætte ind med initiativer, der kan understøtte udbuddet af arbejdskraft og holde liv i en fortsat positiv beskæftigelsesudvikling. Det vil være rettidig omhu. For det er langt smartere at sætte ind med reformer i opgangstider end det modsatte,” siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv.

Efter opbremsningen i december måned i den ellers jævnt stigende beskæftigelse er udviklingen nu igen i god gænge, det på trods af at virksomhederne bruger flere ressourcer på at finde nye medarbejdere end tidligere og på trods af at mange job ikke bliver besat på grund af for få ansøgere

Mange muligheder for handling
Peter Halkjær opfordrer derfor Folketingets partier til at lade være med at tænke på valgkamp og i stedet her og nu sikre, at danske virksomheder fortsat har den arbejdskraft, som de har brug for.

”Den gode nyhed er, at partierne over en bred kam anerkender, at mangel på arbejdskraft er et problem. Den dårlige nyhed er, at det tilsyneladende er svært at blive enige om regulære tiltag, der vil gøre en forskel,” siger Peter Halkjær.

Peter Halkjær peger på, at der er mange muligheder for at sikre mere arbejdskraft.

”Det kunne for eksempel være tiltag så som højere pensionsalder, en styrket aktiv beskæftigelsesindsats, stærkere incitamenter til at søge job blandt ledige og en bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft. Opkvalificering skal der også til. Der er mange veje at gå, og jeg må sige, at det vigtige er, at der kommer flere tiltag, som går i den rigtige retning,” siger Peter Halkjær. 

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Peter Halkjær

Arbejdsmarkedschef
Medarbejderprofil