Gemt

EUX – erhvervsuddannelse med muligheder 

Erhvervsuddannelsen EUX kombinerer det bedste fra de to ungdomsuddannelser: erhvervsuddannelser og gymnasieuddannelser. Dansk Erhverv er med i ny kampagne, der skal gøre virksomhederne opmærksomme på uddannelsen.  

Nyhed

DANSK ERHVERV | UDDANNELSE - 27. MARTS 2019

EUX-elever bliver faglærte med studiekompetencer, da EUX kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen, så eleven opnår både at blive faglært, samtidig med at eleven får papirer på, at han eller hun har en generel studiekompetence. Dermed får eleven endnu flere muligheder for at læse videre, end med en erhvervsuddannelse alene. Det kan være en fordel, hvis eleven ønsker at videreuddanne sig på et senere tidspunkt. 

En EUX-elev vil derfor være en anderledes elev/lærling, da eleven udover at skulle dygtiggøre sig indenfor et konkret fag, også tager en gymnasial eksamen. 

En af styrkerne ved EUX-eleverne er, at de har taget grundfag på højere niveau, samtidig med, at de har taget relevante fag, der er målrettet de funktioner i virksomheden, som deres uddannelse omhandler, fx salg og salgsanalyse i detailhandelsuddannelsen. Eleverne er som regel lidt ældre og de har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. EUX-eleverne vil opleves meget målrettede og motiverede.

De første EUX-elever startede i 2015, og en række af dem er allerede kommet ud i virksomhederne. Vi har samlet de første positive erfaringer fra virksomhederne.  

Det er landets handelsskoler, der uddanner EUX elever, og de kan derfor hjælpe med at finde en EUX-elev til jeres virksomhed. På Uddannelsesnævnets hjemmeside kan du finde et Danmarkskort med kontaktoplysninger til de lokale handelsskoler, der uddanner EUX-elever inden for detail, event, handel og kontor.  

Hvis du har spørgsmål vedr.  EUX-uddannelsen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Malene Christophersen mc@uddannelsesnaevnet.dk i Uddannelsesnævnet, eller uddannelseschef Claus Rosenkrands Olsen, cro@danskerhverv.dk , Dansk Erhverv.

Kontakt

Arbejdsmarked, uddannelse og forskning

Claus Rosenkrands Olsen

Uddannelseschef
Medarbejderprofil