Seminar om fødevarekontaktmaterialer
Igen i år arrangerer Dansk Erhverv, Dansk Industri og Landbrug og fødevarer et fælles seminar om fødevarekontaktmaterialer.
DANSK ERHVERV | FØDEVARER - 21. MARTS 2019
Torsdag den 23. maj afholder Dansk Erhverv i samarbejde med Dansk Industri og Landbrug og Fødevarer et fælles seminar om fødevarekontaktmaterialer. Dette års arrangement sætter fokus på udstyr i fødevarevirksomheder, lige fra den store mælketank hos landmanden til røremaskinen i bageriet og smøremidler.
Reserver allerede nu torsdag den 23. maj til et heldagsarrangement på Bella Sky i København. I næste måneds nyhedsbrev kan du se det endelige program og tilmelde dig til arrangementet.