;
Gemt

Skattereglerne er blevet mere komplicerede

Lige godt hver tredje virksomhed oplever, at skattereglerne er blevet mere komplekse i løbet af de seneste fem år. Det er et problem, fordi det gør det dyrere og mere besværligt at drive virksomhed i Danmark, lyder det fra Dansk Erhverv.

Nyhed

pressemeddelelse 25. marts 2019

Det er nok almen viden, at de danske skatteregler kan være svære at navigere efter. Og reglerne er ifølge en ny medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv blevet endnu sværere at forstå i løbet af de seneste fem år. Således oplever en ud af tre virksomheder, at det er blevet mere bøvlet at holde rede på skattereglerne.

”Udviklingen går helt enkelt den gale vej, og det er et stort problem for danske virksomheder. For når de skal bruge tid og ressourcer på at sætte sig ind i ny og kompliceret lovgivning, så går der tid og ressourcer fra kerneforretningen. Det koster både vækst og arbejdspladser,” siger Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv.

Små virksomheder hårdest ramt
Analysen viser, at frustrationerne er bredt fordelt på brancher, og det er særligt de mindste virksomheder, som oplever øget kompleksitet i skattereglerne.

”Det er rent ud sagt meget bekymrende, om end det naturligvis ikke er overraskende. For de helt store virksomheder har typisk kræfter i virksomheden, som arbejder med skattelovgivning, og derfor hurtigt kan sætte sig ind i nye regler. Det har de helt små selvsagt ikke. Men alle har jo en interesse i, at de mindre virksomheder tjener penge og vokser, og derfor bør alle også have en interesse i, at reglerne er så enkle, som det nu er muligt,” siger Jacob Ravn.

Skattereglerne er blevet mere komplicerede

pdf

Download

Kontakt

Skat

Jacob Ravn

Advokat, souschef PA og Skattepolitisk chef
Medarbejderprofil