Gemt

Tilliden til e-handel er i top i Danmark

Når det kommer til e-handel har danskerne større tillid til at de danske netbutikker efterlever forbrugerreglerne end de udenlandske, viser tal fra Dansk Erhverv.

Nyhed

Dansk Erhverv | E-HANDEL - marts 2019

Danmark er det land i Europa, hvor flest handler online. Det viser de nyeste tal fra EU Kommissionen, hvor danskerne med 84 procent af befolkningen er det land i EU, hvor flest har handlede online i 2018. Og det er ikke kun de yngre, der er flittige til at handle på nettet – det gælder alle aldersgrupper.

Andel, der har e-handlet, fordelt på alder, 2016-2018

 

Ser man på EU-landene er der i gennemsnit 57 procent, der har prøvet at e-handle og forskellene er meget store. I bunden ligger Rumænien, hvor kun 16 pct. prøvede at e-handle i 2017.

Grunden til at så mange danskere har prøvet kræfter med e-handlen er på den ene side, at danskerne er meget digitale, men også at trygheden og tilliden er høj sammenlignet med andre lande.

”I Danmark har vi siden 2000 haft en ret unik ordning med E-mærket, hvor forbruger- og erhvervsorganisationer er gået sammen om at give forbrugerne en simpel måde til at overskue, hvornår der er tale om sikker nethandel. Det har været til gavn for både forbrugere og virksomheder og e-handlen i Danmark” siger Lone Rasmussen, markedschef i Dansk Erhverv.

Og danskerne har stadig stort fokus på sikkerhed og på, at reglerne overholdes online:

”Da vi sidste år spurgte forbrugerne hvilke områder, det var vigtigst for dem, var bekæmpelse af identitetstyveri og en styrket indsats mod svindel med betalinger de to vigtigste områder” fortsætter hun.

Heldigvis for de danske forbrugere bruger de fleste danske Dankortet, når de betaler for deres køb online. Det gør dem til en vis grad uinteressante for internationale svindlere, da det netop kun kan bruges i danske netbutikker.

Danske netbutikker nyder højere tillid en udenlandske
Danskerne har markant større tillid til danske butikker vil efterleve forbrugerreglerne end de udenlandske.

Det gælder både når de køber på nettet og i fysiske butikker. 74 procent af forbrugerne svarer, at de stoler på, at de danske netbutikker overholder forbrugerreglerne. Deres tillid til de udenlandske netbutikker er markant lavere, her stoler kun hver fjerde på, at forbrugerreglerne vil blive overholdt.

I hvilken grad stoler du på, at de  danske/udenlandske netbutikker overholder forbrugerreglerne, når du handler hos dem?