Regeringen vil indskrænke det rummelige arbejdsmarked

Arbejdsgiverne i Dansk Erhverv tror fortsat på, at det kan lykkes at overbevise et flertal i Folketinget om, at det både økonomisk og socialt er en dårlig idé at forlænge den såkaldte arbejdsgiverperiode.

Arbejdsgiverperioden er det tidsrum på de første 30 dage, hvor virksomhederne ikke kan få refunderet de lovpligtige dagpenge for sygemeldte medarbejdere. Regeringen ønsker i forbindelse med finansloven for 2020 at forlænge arbejdsgiverperioden med 10 dage til 40 dage.

Arbejdsgiverperioden har svinget mellem 14 og 30 dage
Forslaget vil øge virksomhedernes samlede omkostninger med cirka 215 millioner kr. i 2020 og 460 millioner kr. i 2021 og herefter.

Da arbejdsgiverperioden blev indført i 1973, var den på 25 dage. I mellemtiden har perioden både været kortere og længere. Fra år 2000 til i dag er arbejdsgiverperioden blevet forlænget ad flere omgange fra 14 til 30 dage.

Både Dansk Erhverv og de øvrige organisationer i Dansk Arbejdsgiverforening mener, at regeringen nu er ved at gå for vidt.

Syge medarbejdere skubbes ud
”Forslaget vil ramme virksomhederne på økonomien. Men det vil heller ikke kunne undgå også at få betydning for lønmodtagere og for grupper på kanten af arbejdsmarkedet. Når virksomhedernes udgifter til sygefravær øges, reducerer det mulighederne for at fastholde sygdomsramte medarbejdere,” siger arbejdsmarkedschef Peter Halkjær, Dansk Erhverv, og fortsætter:

”Når virksomhedernes udgifter til sygefravær øges, mindsker det også mulighederne for at ansætte medarbejdere med et forventet højt sygefravær, for eksempel aktivitetsparate kontanthjælpsledige.”

Arbejdsgiverperioden bør i stedet rulles tilbage til 14 dage
Ifølge Dansk Erhverv kolliderer forslaget således med regeringens og andre partiers ambitioner om at udvikle den sociale indsats på et rummeligt arbejdsmarked i andre sammenhænge.

Dansk Erhverv vil gå den anden vej og have rullet længden af arbejdsgiverperioden tilbage til 14 dage.

”En kortere arbejdsgiverperiode vil reducere virksomhedernes udgifter til sygefravær. Det vil samtidig styrke virksomhedernes muligheder for at fastholde sygemeldte medarbejdere og nyansætte flere medarbejdere med en sygdomshistorik i bagagen,” påpeger Peter Halkjær.

Længere arbejdsgiverperiode forringer konkurrenceevnen
Dansk Erhvervs arbejdsmarkedschef henholder sig også til, at danske arbejdsgivere har en længere arbejdsgiverperiode end arbejdsgivere i andre nordiske lande. I Sverige er arbejdsgiverperioden eksempelvis 14 dage, mens den i Norge er 16 dage.

”En endnu længere arbejdsgiverperiode end vores nærmeste nabolande forringer jo danske virksomheders konkurrenceevne, og det kan ikke være regeringens politik.”

Sygedagpenge fra det offentlige efter 30 dage
I mange virksomheder er medarbejderne enten ansat som funktionærer eller omfattet af en overenskomst, der berettiger til løn i en sygdomsperiode. Det gælder for cirka 70 procent af lønmodtagerne i private virksomheder.

Uanset hvordan medarbejderne er dækket, betaler arbejdsgiveren den fulde udgift i op til de første 30 dage af sygefraværet. Efter arbejdsgiverperioden kan arbejdsgivere, der betaler løn under sygdom, i en periode få dækket den del af lønomkostningerne, der svarer til sygedagpenge.

Forsikring ændrer ikke ved den samlede belastning
Mindre arbejdsgivere kan hos det offentlige tegne en sygedagpengeforsikring mod økonomiske tab i arbejdsgiverperioden i forbindelse med medarbejdernes sygdom. Her i 2019 drejer det sig om arbejdsgivere, der har en samlet årlig lønudgift på under cirka 7,6 million kr.. Hertil siger Peter Halkjær:

”Forsikringen udgør et vist sikkerhedsnet for mindre virksomheder. Men forsikringen ændrer ikke ved, at den samlede belastning for erhvervslivet forbliver den samme, og at belastningen vil blive øget tilsvarende ved at forlænge arbejdsgiverperioden fra 30 til 40 dage. I forvejen koster sygefravær offentlige og private arbejdsgivere 27 milliarder kr. om året. Fraværet svarer til, at der konstant mangler arbejdskraft svarende til 85.000 medarbejdere på fuld tid, og det er i forvejen en alvorlig belastning af virksomhedernes drift.”

Sætter sin lid til Radikale Venstre
Dansk Erhverv håber, at argumenterne kan slå igennem:

”Det afgørende er at sikre, at politikerne på Christiansborg træffer beslutninger på et så oplyst grundlag som muligt. Derfor er vi i tæt dialog med de partier, der har mulighed for at få indflydelse på finansloven. Lige nu er der ikke opbakning fra Radikale Venstre til, at en forlængelse af arbejdsgiverperioden skal med i aftalen om finansloven. Partiets forhandlingskraft er derfor afgørende for udfaldet,” siger Peter Halkjær.