Danskernes bankbog i rekord efter historisk konverteringsbølge

Torsdag offentliggjorde Nationalbanken tal der viser, at danskernes indlån i bankerne lå på 941,5 mia. kr. i august, svarende til 202.500 kr. for hver eneste voksne dansker. Det er det højeste niveau nogensinde. Der er dog det vigtige forbehold, at ca. 75 pct. er placeret hos den rigeste halvdel af danskerne.

Konverteringsbølge har polstret boligejernes bankbog
Det er særligt bemærkelsesværdigt, at husholdningernes bankindlån har vist en tydelig fremgang på hele 12,4mia kr. i august. Det betyder, at danskernes indlån i bankerne er steget med hele 48,5 mia. kr. over det seneste år, svarende til 10.500 kr. pr. voksne dansker.

Stigningen skal ses i sammenhæng med, at mange boligejere har udnyttet de lave renter til at nedkonvertere deres realkreditlån op til opsigelsesfristen i slutningen af juli. Erfaringerne viser, at boligejerne typisk vælger at optage mere gæld ved en nedkonvertering. Det er penge, der i høj grad finder vej ind på boligejernes bankkonti. Det er bestemt ikke småpenge, vi snakker om. Ifølge tal fra Nationalbanken har ca. 85.000 boligejere i 2019 til og med august nedkonverteret deres lån til et nyt med en lavere fast rente. Til og med august måned i år har realkreditinstitutterne udbetalt lån til danskerne for samlet 284 mia. kr. Nedkonverteringerne ventes i alt at løbe op i hele 438 mia. kr. i år. Det er den største konverteringsbølge nogensinde.

Stigningen i danskernes bankindlån skal dog også ses i sammenhæng med, at der generelt er stærk medvind til danskernes privatøkonomi i øjeblikket. Rekordmange danskere er i beskæftigelse, inflationen er rekordlav, og indkomstvæksten solid. Dertil har udbetaling af aktieudbytte, overskydende skat og feriepenge givet et ekstra løft til danskernes bankindestående hen over foråret.

Det spiller dertil også en rolle, at opsvinget generelt har øget danskernes transaktionsbehov. Vi bruger simpelthen flere penge, og vi har dermed behov for et større indestående i banken.

Danskerne er rigtig godt forberedt på en ny krise
Alt i alt viser torsdagens tal, at danskerne fortsat polstrer privatøkonomien i stor stil. Husholdningernes forbrugskvote, der angiver hvor stor en andel af deres disponible indkomst, der omsættes til forbrug, er faldet til det laveste niveau, siden man påbegyndte den statistiske opgørelse i 1963. Det er ganske enkelt vildt. Forklaringen er dels, at danskerne er blevet mere forsigtige, men også at husholdningerne ikke til fulde har omsat de seneste års betydelige fald i renteudgifterne og de rekordhøje aktieudbyttebetalinger i øget forbrug.

En analyse fra Nationalbanken viser, at privatforbruget kunne stige med hele 0,9%, hvis boligejerne omsætter en del af merbelåningen til øget forbrug. Men det kræver, at forbrugerne ændrer adfærd. Det er ikke oplagt med tanke på, at den økonomiske usikkerhed generelt har været tiltagende over de seneste måneder.

Danskernes rekordmange penge i banken er grundlæggende et sundhedstegn, der viser, at den privatøkonomiske polstring er stor. Det betyder, at både danskerne, og dansk økonomi, står godt rustet til at imødegå svækkelsen i den globale økonomi.