Selvstændig konsulent eller funktionær?

Sagen kort
Sagen handlede om et auktionshus, der indgik en samarbejdsaftale med et anpartsselskab repræsenteret ved dennes direktør. Formålet med aftalen var, at anpartsselskabet og direktøren skulle fungere som ”vareskaffer” for auktionshuset.

I samarbejdsaftalen, som begge parter kunne opsige med én måneds varsel, var det blandt andet aftalt, at anpartsselskabet skulle honoreres for arbejdet med et honorar på 9 % af omsætningen for de varer, der blev skaffet til auktionshuset, og at direktøren hver måned skulle have udbetalt 20.000 kr. i løn, som ville blive modregnet i provisionsopgørelsen.

Det var også aftalt, at direktøren skulle deltage i relevante møder i auktionshuset, men at han i øvrigt selv planlagde sin arbejdstid samt udvælgelse af kunder og kundeemner.

Efter tre års samarbejde, hvor direktøren hver måned havde fået udstedt lønsedler, opsagde auktionshuset samarbejdsaftalen med én måneds varsel.

Direktøren for anpartsselskabet reagerede ved at rejse krav om løn i en opsigelsesperiode, feriepenge og godtgørelse for manglende ansættelsesbevis, idet han mente, at han i virkeligheden havde været ansat som funktionær i auktionshuset. Han stævnede derfor auktionshuset.

Rettens afgørelse
Byretten lagde vægt på, at der ikke forelå en ansættelsesaftale mellem auktionshuset og direktøren, men en samarbejdsaftale mellem auktionshuset og anpartsselskabet, som efter aftalens ordlyd var repræsenteret af direktøren.

Endvidere lagde retten til grund, at samarbejdsaftalen i al væsentlighed var formuleret af direktøren, at direktøren selv planlagde sin arbejdstid og kun sjældent kom i auktionshuset, ligesom han heller ikke deltog i interne møder, og at direktøren ikke modtog dækning af udgifter til transport, computer og telefon.

Byretten fandt derfor, at aftaleforholdet havde en sådan karakter af samarbejde mellem to selvstændige virksomheder, at det ikke kunne anses for godtgjort, at direktøren var ansat i en tjenestestilling i auktionshuset.

Østre Landsret var enig i byrettens begrundelse og resultat og stadfæstede dommen.

Dansk Erhverv bemærker
Dommen viser, at vurderingen af, om der er tale om et samarbejde mellem to selvstændige virksomheder eller et ansættelsesforhold omfattet af funktionærloven, ferieloven og ansættelsesbevisloven, afhænger af en række faktorer. Herunder er det fx relevant at se på ordlyden af parternes aftale samt deres hensigt med aftalen, om virksomheden har udøvet instruktionsret, om virksomhedens har bekostet udgifter til transport, computer og telefon, og om betalingen er sket som honorar med tillæg af moms eller løn med skatteindeholdelse.

I den konkrete sag blev det formentlig afgørende, at samarbejdsaftalen var indgået på direktørens initiativ og formuleret af direktøren, og at han derfor utvivlsomt selv ønskede, at der skulle være tale om et samarbejde mellem to selvstændige virksomheder – og ikke et ansættelsesforhold.

Dansk Erhverv anbefaler altid medlemmerne at rette henvendelse, hvis I er i tvivl, om et samarbejde med en konsulent eller lignende kan være i risiko for at blive anset for et ansættelsesforhold.