Gemt

De tyske ifo-indeks falder til historisk lavt niveau

Fredag blev der offentliggjort tal, der viser at det tyske IFO-tillidsindeks faldt fra 86,1 i marts til 74,3 i april. Det er det laveste niveau, der er registreret siden den tyske genforening. Vi har dertil aldrig tidligere set et så kraftigt fald i IFO-indekset som i marts og april. De seneste måneders voldsomme fald i IFO-indekset viser med al tydelighed, at tysk økonomi befinder sig i en historisk choktilstand.

Nyhed

24. april 2020

Tyskland har dog ligesom Danmark påbegyndt en gradvis åbning af økonomien, blandt andet blandt mindre servicevirksomheder. Det vil forhåbentlig hjælpe til at lette stemning en smule ind i maj.

Her på den korte bane er der i min optik ingen tvivl om, at den økonomiske nedtur i Tyskland bliver omfattende. BNP vil formentlig falde med 6-10%. Det vil i så fald være det største økonomiske tilbageslag siden finanskrisen i 2009, hvor BNP-væksten i Tyskland endte på -5,6%.

Det er naturligvis ikke en positiv nyhed for dansk økonomi. Der er op imod 100.000 danske jobs er direkte knyttet op til eksporten til Tyskland. Der er altså desværre mange danskere, der kan miste deres arbejde som en direkte konsekvens af den betydelige økonomiske nedgang i Tyskland. Vi må derfor også håbe meget på, at krisen i Tyskland og resten af verden blive relativt kortvarig.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Tore Stramer

Cheføkonom
Medarbejderprofil