Gebyr på private betalingskort er forbudt
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i årets første tre måneder udstedt påbud til ni virksomheder og bedt dem ophøre med at opkræve gebyr, når betalingen sker med private betalingskort.
Betalingsmodtagere (for eksempel forretninger) må som udgangspunkt ikke opkræve et betalingskortgebyr, når en kunde betaler med et privat betalingskort, jf. § 121, stk. 3, i betalingsloven. Det gælder, uanset hvilket gebyr virksomheden skal betale til kortselskaberne. Det fremgår af denne bestemmelse, at: ”Betalingsmodtageren må ikke opkræve gebyrer for anvendelse af betalingsinstrumenter, for hvilke interbankgebyrerne er reguleret i kapitel II i interbankgebyrforordningen”.
Virksomheder kan blive pålagt tvangsbøder, hvis de ikke efterlever påbud fra styrelsen.
Afgørelserne kan læses her: Styrelsesafgørelser.
Læs mere her:
Kontakt

Handel
Henrik Lundgaard Sedenmark
Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed