Gemt

Kommuner kan fortsætte beskæftigelsesforløb med private leverandører

01. april 2020

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastslår i ændringsskrivelse, at kommuner kan fortsætte beskæftigelsesforløb via bl.a. digitale kurser.

Siden beskæftigelsesindsatsen blev suspenderet for tre uger siden, har der været tvivl i en række kommuner om, hvordan reglerne skulle fortolkes, når det kommer til samarbejdet med private leverandører. Men nu slår Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fast i en ændringsskrivelse, at kommunerne kan fortsætte med beskæftigelsesforløb med private leverandører.

I ændringsskrivelsen fremgår det også, at suspensionen af beskæftigelsesindsatsen lægger fast, indtil der udstedes en bekendtgørelsen om ophævelse af suspensionen. Ændringsskrivelsen rummer en række justeringer, der har til formål at modvirke, at suspensionsperioden får negative konsekvenser for udsatte borgere og samtidigt understøtte deres mulighed for fortsat at kvalificere sig.
Det fremgår i ændringsskrivelsen, at der vil være bedre mulighed for digitale og telefoniske samtaler samt tilbud om digitale kurser. Kommunerne for derfor mulighed for at iværksætte nye tilbud om vejledning og opkvalificering samt jobrettet uddannelse.

Der gives også mulighed for, at ledige kan få bevilliget og påbegynde jobrettet uddannelse, hvis de ønsker det. Derudover kan der, inden for varslingspuljen, bevilliges og videreføres jobsøgningskurser og opkvalificering, hvis borgeren er enig, og forløbet afvikles digitalt.

Stadig et hårdt tilbageslag for andre aktører
Da jobcentrene lukkede ned for beskæftigelsesindsatsen, valgte nogle kommuner at betale for aftalte forløb, selvom aktiviteten blev suspenderet, mens andre stoppede al betaling. Således forsvandt indtægtsgrundlaget fra den ene dag til for mange andre aktører. Nu kan det vise sig, at der kommer gang i en del af aktiviteterne igen efter udmeldingen om muligheden for at iværksætte nye forløb digitalt for ledige, der ønsker det. Ifølge Dansk Erhvervs Fagchef for forretningsservice, Jakob Tietge, er det et skridt i den rigtige retning:

"Det er meget glædeligt, at beskæftigelsesministeren præciserer, at dele af den aktive beskæftigelsesindsats kan fortsætte online, som mange af vores medlemmer vil kunne tilbyde jobcentrene med kort varsel. Det har stor betydning for Dansk Erhvervs anden aktør virksomheder, og for at der fortsat er private samarbejdspartnere for jobcentrene efter krisen. Med den aktuelle stigende ledighed er det mere vigtigt end nogen sinde, at hjælpe ledige så man ikke kommer for langt fra arbejdsmarkedet. Det kan private anden-aktør-virksomheder hjælpe med”, siger Jakob Tietge.

På samme måde giver en udmelding fra Økonomistyrelsen, som også skulle være på vej på STAR’s hjemmeside, udgangspunkt for en ny dialog med de kommuner, som har stoppet betalingerne for aftalte forløb med henvisning til force majeure. Det er to små skridt i den rigtige retning efter en nedlukning af den aktive beskæftigelsesindsats, der stadig står som et hårdt tilbageslag for andre aktører, der fra den ene dag til den anden har mistet enten hele eller store dele af indtægtsgrundlaget. Derfor vil vi i Dansk Erhverv fortsat arbejde for at styrke leverandører til beskæftigelsesområdet, så de fortsat vil være der til at tage del i genopretningsarbejdet, når Sundhedsmyndighederne vurderer, at det er ansvarligt at genåbne Danmark.

 

Kontakt

Offentlig-privat samarbejde

Morten Jung

Branchedirektør for OPS
Medarbejderprofil