Gemt

Vi skal fortsat holde afstand, så Danmark hurtigt kan genåbnes

En effektiv indsats mod spredning af COVID-19 i Danmark kræver, at den enkelte dansker overholder myndighedernes krav om bl.a. at holde afstand. Mange virksomheder har fundet på gode måder at hjælpe danskerne med at holde afstand. Brug løsningerne og lad os sammen hjælpe hinanden med en hurtig genåbning af Danmark.

Regeringen og myndighederne har som led i indsatsen mod spredning af COVID-19 i Danmark løbende udsendt vejledninger og indført en række tiltag med henblik på at nedbringe antallet af sociale kontakter, sikre behørig afstand mellem danskerne og øge effekten af social afstand.

”En af forudsætningerne for en hurtig genåbning af landet er, at vi alle fortsat følger myndighedernes retningslinjer om blandt andet at holde afstand. Der er allerede begyndt at komme flere mennesker på gaden ikke mindst i takt med, at flere begynder at tage på arbejde – og det er godt. Det er godt, at samfundet begynder at åbne, godt for virksomhederne og godt for den enkelte. En effektiv indsats mod spredning af coronavirus kræver dog, at vi fortsat tager ansvar for et lavt antal af sociale kontakter og sikrer afstand til hinanden. Det gælder i det offentlige rum, med venner, familien og på arbejdet. Vejen gennem krisen er et maraton – en distance vi skal stå sammen, men med en klart bedre tid, hvis vi hjælpes ad,” siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.

Myndighederne har udarbejdet retningslinjer for ansvarlig indretning for blandt andet frisører og lignende liberale serviceerhverv med tæt menneskelig kontakt, samt tøjbutikker, byggemarkeder og resten af detailmarkedet. Indkøbscentre og lignende skal dog fortsat holde lukket. Retningslinjerne tæller blandt andet én person per fire m2 gulvareal, opsætning af informationsmateriale om COVID-19 og medarbejderes overholdelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.

Læs om sikker arbejdsgang i liberale serviceerhverv og udvalgsvarebutikker i detailhandle

Derudover har myndighederne udarbejdet retningslinjer om ansvarlig indretning af kontorarbejdspladser:

Læs om sikker tilbagevendelse til arbejde

Læs også Sundhedsstyrelsens generelle retningslinjer