Gemt

Forhøjelse af folkepensionsalderen

22. december 2020

Fra og med 2036 forhøjes folkepensionsalderen til 69 år.

Folketinget har netop vedtaget endnu en forhøjelse af folkepensionsalderen. Den betyder, at personer født i 1967-1970 tidligst kan gå på folkepension, fra de er fyldt 69 år. En vedtagelse af lovforslaget var nødvendigt med henblik på at sikre et fortsat stigende udbud af arbejdskraft og en holdbar økonomi på lang sigt. Loven om forhøjelsen betyder imidlertid samtidig, at bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herunder arbejdsskadeafgiften, fra næste år sættes op med henblik på at kunne dække en relativt parallel stigning i udbetalingerne af arbejdsskadeerstatninger.

Viceadm. direktør Laurits Rønn, Dansk Erhver, udtaler:
”I lyset af Arne-reformen er det helt afgørende, at et flertal i Folketinget nu har bekræftet Velfærdsforliget fra 2006 ved at vedtage den planlagte forhøjelse af folkepensionsalderen. Velfærdsforliget er med til at finansiere, at vi har råd til velfærdssamfundet. Uden forliget ville danskerne blive fattigere, virksomhederne ville få sværere ved at rekruttere medarbejdere, og der ville være færre til at betale skatter og flere på offentlige ydelser.”

Kontakt

Direktionen

Laurits Rønn

Viceadm. direktør
Medarbejderprofil