Jens Bjørn Andersen har siden 2008 siddet for bordenden hos transportvirksomheden DSV. I dag kører, sejler og flyver containere rundt i 90 lande på seks kontinenter. Senest har virksomheden med opkøbet af Panalpina overhalet Mærsk i markedsværdi.

”Det er en holdpræstation,” sagde Jens Bjørn Andersen i de mange interviews, efter at DSV blev verdens fjerdestørste transportvirksomhed. Kort efter at Jens Bjørn Andersen tiltrådte som direktør i DSV, tilsluttede koncernen sig FNs Global Compact-principper om bl.a. miljø, menneskerettigheder og arbejdsforhold. Klimatankerne er altså ikke helt fremmede for Jens Bjørn Andersen:

”Det er et rigtigt godt initiativ fra regeringens side at invitere til dialog med branchens parter om løsningerne på et meget komplekst problem. Både personligt og som repræsentant for DSV Panalpina og branchen er jeg meget motiveret for at kickstarte den grønne omstilling, så jeg var ikke et øjeblik i tvivl, da buddet kom. Det er den helt rigtige vej at gå.”

»Branchen er nødt til at stå sammen om at opnå målet.«

- Jens Bjørn Andersen

En del af opdraget fra regeringen var at samle branchen – hvordan vil du gøre det?

”Vi skal være enige om løsningerne, ellers bliver det spredt fægtning med en beskeden effekt. Branchen er nødt til at stå sammen om at opnå målet, og det skal ske gennem mange af de samme tiltag, som kan indføres på tværs. I den forbindelse er det også vigtigt at se ud over Danmarks grænser. Hvis vi gør det her rigtigt, kan vi præsentere nogle løsninger, der kan implementeres på europæisk plan, måske endda på globalt plan, og så begynder det virkelig at ligne noget.”

Ser du klima og vækst som hinandens modsætninger?

”Nej, jeg ser det ikke som modsætninger. Jeg tror på, at vi kan finde nogle løsninger, der tilgodeser begge dagsordener. Trykket må og skal være på udvikling. Vi skal sikre vores fremtid, og det skal vi gøre med fokus på fortsat udvikling. Vi har ikke svarene eller løsningerne her og nu, men dem arbejder vi hårdt på at komme med nogle forslag til gennem vores klimapartnerskab.”

DSV lægger grundsten

Der er bred videnskabelig enighed om, at klimaproblemerne er menneskeskabte. Men der er derimod bred uenighed om, hvordan man skal måle CO2-udledning. Hos DSV Panalpina arbejder man med Science Based Targets, et initiativ udviklet i samarbejde mellem miljøorganisationer og FN. Det skal hjælpe DSV Panalpina med at reducere sit klima- og miljøaftryk ved i første omgang at monitorere koncernens CO2-udledning.

”I DSV Panalpina har vi valgt at opsætte nogle mål. Det gør vi for at forpligte os selv på en indsats. I den forbindelse er vi nødt til at have helt styr på vores aftryk, ellers kan vi ikke følge vores udvikling, og det skal vi kunne. Hvis det går den forkerte vej, så skal vi hurtigt rette op, og det kan vi kun, hvis vi hele tiden kender status.”

Hvordan går det med den strategi?

”Med opkøbet af Panalpina har vi oprustet på CSR-området. Vi har kigget meget på, hvordan de arbejdede med CSR, klima og miljø, og det har vi ladet os inspirere af. Vi er i gang med at lægge fundamentet til en ny og stærkere retning, men vi har ikke alle grundstenene endnu. Vi har generelt stor erfaring inden for branchen, og det bliver naturligvis en del af arbejdet med klimapartnerskabet,” fortæller Jens Bjørn Andersen og fortsætter:

”Ift. CSR, klima og miljø gælder målet for klimapartnerskabet – vi skal reducere CO2-udledningen med 70 procent frem mod 2030. Det er en kæmpe opgave.”

Nødt til at omstille

Sektorpartnerskabet for landtransport indbefatter brancherne Vejgodstransport, Tung transport og Godstransport med tog. Sektoren har over 65.000 medarbejdere i Danmark og en omsætning på omkring 140 mia. kr. Og der kommer snart en dag, hvor DSV’s kunder stiller krav til transporten af deres varer. Og når den dag kommer, vil den påvirke mange menneskers arbejde og en god del af den danske økonomi.

”Vi er nødt til at omstille os, og det skal vi i gang med nu. Det gælder i første omgang om at komme i gang, og så må vi skrue op for tempoet i takt med, at løsningerne kan implementeres i stor skala. Det skal være en eksponentiel udvikling. Om 10 år skal vi gerne være kommet langt med omstillingen som branche, så vi kører på et brændstof, der forurener så lidt som muligt. Det skal ideelt set være på globalt plan.”

»Den rigtige løsning for miljø og klima skal også være den billigste.«

- Jens Bjørn Andersen

Hvad kan regeringen gøre for, at der bliver udviklet nye klimavenlige teknologier?

”Den kan kigge på regulering og lovgivning såvel som incitamenter, fx gennem en gunstig afgiftsstruktur. Den rigtige løsning for miljø og klima skal også være den billigste. Det må ikke være svært at vælge rigtigt. Og så er jeg stor tilhænger af fora som klimapartnerskaberne, hvor man inviterer interessenterne – dem, der skal være en del af løsningen – med til bords. Det, håber jeg, bliver en tradition. Hvis vi er medejere af projektet, så følger engagementet naturligt med.”

Hvilke barrierer hæmmer klimaarbejdet, som du ser det?

”Vi er startet et sted – i Danmark. Men vi skal ud over grænserne og finde sammen regionalt og globalt, både politisk og som branche. Vi er nødt til at blive enige om spillereglerne og standarder, ellers kommer det ikke til at rykke for alvor. De løsninger, vi finder frem til i Danmark, skal kunne inspirere og implementeres ud over landegrænsen. Og så skal vi have kigget på vores afgiftsstrukturer i Danmark såvel som EU, så vi sikrer, at det bliver nemt og billigt at køre grønnere.”

[De fire formænd: Michael Løve, direktør i Netto, Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk, Eva Berneke, adm. direktør i KMD, og Jens Bjørn Andersen, adm. direktør i DSV Panalpina]

Fra partnerskab til handlingsplan

Første milepæl er afleveringen af konkrete anbefalinger i slutningen af februar. De skal indgå i klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen og regeringens arbejde med en klimahandlingsplan. Hvad der sker derfra, er op til regeringen. Regeringens mål er til gengæld klart: Danmark skal nedbringe CO2-udledningen med 70 procent frem mod 2030. Det skal gøre en global forskel, mens vi fortsat tænker i vækst og jobs.

Hvad kan du sige om resultaterne indtil videre?

”Vi har smøget ærmerne op og har haft et første møde med alle parter. Vi er i sagens natur ikke klar med oplægget endnu, men det bliver vi til fristen i slut februar. Vi tror på, at vi har samlet de rigtige folk omkring bordet, og ved første møde var der nogle rigtig gode toner og en masse velvilje at spore.”

Hvilket aftryk håber du, at klimapartnerskabet har?

”Jeg håber, at det lykkes i klimapartnerskabet at finde frem til, vedtage og implementere de løsninger, vi i fællesskab når frem til – og at det lykkes at nedbringe CO2-udledningen med 70 procent frem mod 2030.”