Kort tid før jul i 2018 udskiftede Lars Tvede sin gamle og ekstremt larmende Lamborghini med en ny Mercedes S Coupe. Et par dage senere skulle han efter en halv nats arbejde køre fra byen Zug til byen Verbier i Schweiz, hvor han bor. 

Det er en tur på cirka tre timer, og Lars Tvede var alene i bilen. På halvvejen faldt han i søvn bag rattet, mens han kørte i overhalingsbanen på motorvejen. I søvne trak Lars Tvede bilen til højre over den stiplede linje på vejen uden at bruge blinklyset og nærmede sig en anden bil. Hans Mercedes reagerede med en hyletone og med at få rattet til at ryste, så han vågnede og fik bilen på ret køl, inden der skete en ulykke.

Det er et af de eksempler på kunstig intelligens, som ingeniøren, økonomen og derivat-handleren samt iværksætteren, investoren og forfatteren Lars Tvede hylder i sin seneste bog ”Supertrends”.

Vi løber ikke om kap med computerne
Lars Tvede ser teknologiens kunstige intelligens og menneskets intelligens som fremtidens parløb. Hvordan den menneskelige intelligens efterfølgende forholdt sig til episoden ude på motorvejen, vender vi tilbage til.

Det gængse billede på kunstig intelligens er skakspil, hvor en IBM-computer i 1997 med lethed slog verdensmesteren Kasparov. Men mulighederne er ifølge Lars Tvede uendelige. For eksempel til at løse kræftgåden og udrydde stribevis af andre sygdomme, udvikle nye fødevarer og medicin, førerløse biler og andre transportformer, der både er sikrere og forurener meget mindre eller slet ikke.

”Undertiden beskriver folk fremtiden som et kapløb mellem mennesker og computere. Jeg ser det mere som et kapløb mellem de mennesker, der samarbejder med computere, og dem, der ikke gør. Her vil de førstnævnte oftest vinde.”

[Kilde: "Supertrends" af Lars Tvede]

Videnskaben bliver ved og ved og ved …
Konsekvenserne af kunstig intelligens og andre teknologier såsom kvantecomputere og CRISPR genteknologi er ifølge Tvede, at mængden af videnskabelig aktivitet vil vokse enormt over de næste århundreder.

»Klodens videnskabelige aktivitet siden 1600-tallet er cirka 100-doblet i hvert århundrede.«

- Lars Tvede

”Fysikeren John Ziman har estimeret, at klodens videnskabelige aktivitet siden 1600-tallet er cirka 100-doblet i hvert århundrede. På 200 år har det betydet en 10.000-dobling, og på 300 år blev den videnskabelige aktivitet en million gange større. Jeg tror, at den acceleration kan fortsætte, i hvert fald et par århundreder mere.”

Som iværksætter og investor satser Lars Tvede blandt andet på at udvikle robotter. Det sker gennem en netværksorienteret investering i Blue Ocean Robotics, som ligger i robotklyngen i Odense.

”Jeg opdagede muligheden gennem en headhunter, der fortalte mig om, hvor godt nogle af virksomhederne dér kørte. Klyngens marked vokser cirka 25 procent om året, og planen i Blue Ocean Robotics er at udvikle en ny robot startup-virksomhed hvert år. Derefter skal de modnes og så typisk sælges fra efter fem til otte år.”

Stenalderen løb ikke tør for sten
Blandt sine øvrige investeringer fremhæver Lars Tvede især to virksomheder inden for satellitkommunikation. Desuden har han store forventninger til, at det med tiden vil lykkes at gøre kernefusion til en succesfuld atomteknologi.

”Teknologien adskiller sig fra den gængse atomkraft ved, at den intet affaldsproblem skaber. Helium er det eneste restprodukt, og det kan man bare puste balloner op med. Udviklingen af teknologien har oprindeligt været drevet af idealistiske ildsjæle, og jeg tror på et kommercielt gennembrud på et eller andet tidspunkt.”

Mens dommedagsprofeterne har kronede dage over klimaforandringer, rovdrift på ressourcer, mangel på fødevarer og deraf følgende problemer for Jordens befolkning, ser Lars Tvede helt anderledes positivt på klodens og vores fælles potentiale. Han underkender på ingen måde udfordringerne. Men han er optimist, når det gælder teknologiens og innovationens evne til at imødegå dem.

Selv om verdens kendte oliereserver aldrig har været større end i dag, så leder vi nu af hensyn til klimaet efter renere energikilder - for som Lars Tvede også skriver i ”Supertrends”:

”Stenalderen sluttede jo ikke, fordi der ikke var flere sten tilbage.”

Før Uber, Instagram og iPad
Globalt opbygger vi viden stadig hurtigere og omsætter den til stadig bedre og ofte billigere produkter og løsninger til at imødegå forhindringer.

»Fremtidens udfordringer løses sjældent med nutidens teknologier.«

- Lars Tvede

”For blot 10 år siden havde vi ikke Uber, Snapchat, Airbnb, Spotify, Instagram, bitcoin, selfiesticks og iPad. Går vi længere tilbage, havde vi ikke internettet, den personlige computer, DNA-afkodning, mobiltelefoner, plasmaskærme og et hav af andre teknologier, vi tager for givet i dag. Men fremtidens udfordringer løses sjældent med nutidens teknologier. Hvis nutidens teknologier vil udgøre cirka 10 procent af de teknologier, vi har om 50 år, og omkring 1 procent af dem, vi har om 100 år, mon så ikke, at de 90 eller 99 procent nye teknologier, vi i mellemtiden vil udvikle, ofte er smartere,” spørger Lars Tvede.

Autonom ledelse vil brede sig
Spørgsmålet er også, hvordan den teknologiske udvikling vil forandre virksomhedsledelse?

Ifølge Lars Tvede vil teknologien revolutionere virksomhederne i retning af nye organisationsformer med mere autonome teams. Mange stabsfunktioner vil forsvinde i takt med, at blandt andet digitaliseringen vil gøre kernemedarbejdere mere og mere selvbetjente.

”Forudsætningen for autonomi er, at alle virksomhedens teams har en række fælles værdier, for ellers kan det ende i kaos. Erfaringer viser, at teams op til 40 personer arbejder dynamisk uden behov for store stabsfunktioner. Vokser et team sig større, er det tid at splitte det op. Autonome ledelsesformer vil naturligvis ikke fungere alle steder, men det vil brede sig - ikke kun i private virksomheder men også i det offentlige med større fokus på resultater frem for processen. Så får man det, ledelseskonsulenten Frédéric Laloux kalder den evolutionære organisation.”

Nye produkter får kortere og kortere levetid
Lars Tvede ser også et andet bemærkelsesværdigt tegn på, at udviklingen af teknologi vender op og ned på virksomhederne:

”Nye produkter får kortere og kortere levetid, fordi innovationen går hurtigere og hurtigere. Virksomhederne skal dermed også være hurtigere ude med nye produkter. Det samme gør sig gældende for services. Den nye restaurant, der er et hit i dag, er måske alligevel ændret helt om 10 år. Det er en trend, som man skal regne ind, når man investerer i en virksomhed.”

Til trods for sin fascination af teknologisk udvikling, hvad enten den sker lineært 1, 2, 3, 4, 5, eller eksponentielt 1, 2, 4, 8, 16, er der fortsat plads til klassiske produkter hos Lars Tvede.

Som forfatter lancerer han ironisk nok sine visioner og betragtninger gennem primært bøger, der som massemedier ikke har ændret sig, siden Gutenberg opfandt bogtrykkunsten i 1500-tallet - selv om digitaliseringen retfærdigvis har vendt op og ned på selve fremstillingsprocessen:

»Den sidste korrektur læser jeg altid på print.«

- Lars Tvede

”Jeg læser korrektur på mine bøger talrige gange på skærmen. Men den sidste korrektur læser jeg altid på print, for man oplever noget andet på papir end på skærm. Undersøgelser har vist, at mennesker opfatter bedre fra papir end fra en skærm. Derfor er bogen langt fra på vej ud.”

Forskellen på kunstig og menneskelig intelligens
For her til sidst at vende tilbage til episoden på motorvejen, så er den også et eksempel på forskellen på kunstig og menneskelig intelligens.

Da Lars Tvede fortalte historien til en af sine venner, konkluderede den pågældende i bagklogskabens skarpe lys, at Lars Tvede nok ikke var faldet i søvn, hvis han havde beholdt sin gamle larmende Lamborghini og kørt til Verbier i den.