Gemt

Virusudbruddet har banket eksporten to år tilbage

Tirsdag blev der offentliggjort tal fra Danmarks Statistik, der viser at vareeksporten faldt med 5,8% i april. Dermed er eksporten nu samlet set faldet med 5,3% over de seneste tre måneder. Det er nedslående læsning, der viser at eksporten nu er banket to år tilbage. Det er særligt eksporten af varer til EU, der er stærkt presset. Eksporten af varer til EU-27 faldt med hele 16,1% i april. Faldet er her primært trukket af markante fald i eksporten til Tyskland og Sverige.

Nyhed

09. juni 2020

Der er altså ingen tvivl om at virusudbruddet har ramt eksporten ekstremt hårdt.

2020 vil byde på det største fald i eksporten siden anden verdenskrig
Ser vi videre ind i året, så må vi dog nok berede os på et historisk fald i eksporten. Aktiviteten på vores største eksportmarkeder er faldet massivt i både Europa og USA. Ifølge de nyeste prognoser fra IMF vil BNP i euroområdet falde med 9,1% i år, mens der i USA er udsigt til et fald i BNP på 6,1%. Det er et tilbageslag, der vil kunne give anledning til et fald i den danske eksport på 10-15% i år, svarende til ca. 175 mia. kr. Det vil i så fald være det største fald i eksporten siden anden verdenskrig. Til sammenligning faldt den samlede eksport med 9,2% i 2009, hvor finanskrisen rasede. Et tilbageslag i den størrelsesorden vil kunne bringe omkring 100.000 danske jobs i fare.

Det hører dog også med til historien, at både USA og en række europæiske lande så småt er begyndt at åbne mere op for samfundet. Det vil forhåbentlig bidrage til at stabilisere væksten på vores eksportmarkeder og sikre en mere stabil udvikling i eksporten hen i mod slutningen af året. Vi ser derfor ind i en kort, men meget voldsom nedtur i eksporten.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Tore Stramer

Cheføkonom
Medarbejderprofil