Gemt

Datatilsynets standarddatabehandleraftale kan nu bruges i Norge og Sverige

12. maj 2020

Datatilsynet oplyser i en nyhed på tilsynets hjemmeside, at standarddatabehandleraftalen nu også kan anvendes i Norge og Sverige. Det skyldes, at de norske og svenske tilsynsmyndigheder har oplyst, at de vil vurdere de danske kontraktbestemmelser på samme måde, som var de udarbejdet af dem selv.

Det betyder, at hvis du skal udarbejde en databehandleraftale, kan du nu benytte Datatilsynets standarddatabehandleraftale uanset om din kunde/leverandør er beliggende i Norge eller Sverige.

I 2019 fik Datatilsynet blåstemplet deres skabelon til databehandleraftale af Det Europæiske Databeskyttelsesråd. Det betyder at Datatilsynet ikke vil efterprøve bestemmelserne i kontrakten nærmere ved et eventuelt tilsynsbesøg. Dette vil derfor nu også være tilfældet i Norge og Sverige.

Hent Datatilsynets standarddatabehandleraftale her.

Artiklen blev oprindeligt publiceret på fdih.dk