Gemt

Nye krav til import af krydderiblandinger og appelsiner

28. maj 2020

På grund af gentagne fund af ikke-tilladte stoffer i krydderiblandinger og appelsiner fra henholdsvis Pakistan og Tyrkiet, har EU-Kommissionen indført nye krav om øget kontrol ved import af disse fødevarer.  

Fra den 27. maj 2020 er der krav om midlertidig øget kontrol ved import til EU af krydderiblandinger fra Pakistan samt appelsiner og mandariner fra Tyrkiet. Importrestriktion findes i Kommissionens gennemførselsforordning, som er en ændring til gennemførelsesforordning 2019/1793.
Importrestriktionerne er indført på grund af gentagne fund svampegiftstoffer (aflatoksiner) i krydderiblandinger fra Pakistan samt pesticidrester i friske og tørrede appelsiner, mandariner, tangeriner, klementiner og andre lignende krydsninger af citrusfrugter fra Tyrkiet.

Andre ændringer
Udover at krydderiblandinger og appelsiner med videre fra henholdsvis Pakistan og Tyrkiet er kommet på listen over fødevarer fra visse tredjelande, der er omfattet af midlertidig forøget kontrol (bilag I i Kommissionens gennemførselsforordning, er en række andre fødevarer blevet flyttet fra forordningens bilag I til bilag II eller omvendt.

Få det fulde overblik over frugt, grønt og andre ikke-animalske produkter under importforbud, midlertidig forøget kontrol eller beredskabsforanstaltninger på Fødevarestyrelsens hjemmeside: Fødevarestyrelsen - Ikke-animalske produkter under importrestriktion.

Kontakt

Fødevarer

Saoirse McKeever Andersen

Fagchef for fødevarer