Frisørsamarbejde var ikke et fordækt ansættelsesforhold

En frisør, der havde indgået en samarbejdsaftale med en anden frisør, skulle ikke anses for at være lønmodtager. Da der ikke var tale om et fordækt ansættelsesforhold, havde frisøren ikke krav på efterbetaling af løn.

Sagen kort
Sagen, der verserede for Arbejdsretten, drejede sig om Frisør A og Frisør B. Frisør B søgte en stilling hos Frisør A. Frisør A var dog ikke interesseret i at ansætte en medarbejder, men ønskede i stedet en samarbejdspartner. De to frisører indgik derfor en samarbejdsaftale.

I samarbejdsaftalen var det blandt andet aftalt, at udstyr og inventar i salonen tilhørte Frisør A, og at Frisør B ikke indtrådte i lejemålet, men var berettiget til at overtage det, hvis Frisør A stoppede med at drive salonen. Det stod i samarbejdsaftalen, at Frisør B forpligtede sig til at lade sig registrere som selvstændig erhvervsdrivende med eget CVR-nummer, ligesom det var aftalt, at de hver især skulle udarbejde selvstændigt regnskab og tegne egne forsikringer.

Frisør B mente, at hun var ansat hos Frisør A
Frisør B mente dog, at hun reelt var ansat hos Frisør A, og efter at Frisør B var stoppet i salonen, rejste hun krav om efterbetaling af løn i henhold til Frisøroverenskomsten.

Under sagen forklarede Frisør B, at hun skrev under på samarbejdsaftalen i protest, og at hun ikke mente, at der reelt var forskel på at være ansat i salonen og på at være selvstændig. Hun forklarede blandt andet, at hun skulle spørge Frisør A om lov, når hun ønskede at holde ferie.

Frisør A var omvendt af den opfattelse, at Frisør B frivilligt skrev under på samarbejdsaftalen, ligesom Frisør A forklarede, at Frisør B selv tilrettelagde sine arbejdsdage og fastsatte sin arbejdstid.  

Der var tale om to selvstændigt erhvervsdrivende
Arbejdsretten fandt det bevist, at Frisør B ikke på noget tidspunkt havde været ansat hos Frisør A, men at der derimod var tale om et samarbejde mellem to selvstændigt erhvervsdrivende. Frisør B havde derfor ikke krav på efterbetaling af løn i henhold til Frisøroverenskomsten, da aflønning efter overenskomsten blandt andet kræver, at der er tale om et ansættelsesforhold.

Arbejdsretten lagde til grund, at Frisør A og Frisør B i fællesskab havde forelagt samarbejdsaftalen for Danmarks Organisation for Selvstændige Frisører og Kosmetikere, og der var derfor ikke grundlag for at antage, at Frisør B ikke havde indgået samarbejdsaftalen frivilligt. 

Det blev herudover lagt til grund, at Frisør B var registreret som selvstændig erhvervsdrivende med eget CVR-nummer, ligesom hun havde et selvstændigt regnskab, som hun fik udarbejdet af en revisor efter eget valg. Herudover hæftede Frisør B selv for forpligtelser overfor tredjemand. Frisør B havde desuden selv markedsført sig i eget navn og annonceret med nedsatte introduktionspriser, da hun startede i salonen. Endelig fandt Arbejdsretten, at Frisør A ikke havde instruktionsbeføjelser over Frisør B, da Frisør B selv havde mulighed for at fastlægge sin arbejdstid og tilrettelægge sit arbejde.

Dansk Erhverv bemærker
Dommen bekræfter, at vurderingen af, hvorvidt en person skal anses som lønmodtager i et ansættelsesforhold eller som selvstændigt erhvervsdrivende, afhænger af en række konkrete forhold.

Ved denne vurdering er det blandt andet relevant at se på parternes aftale samt om personen:

• Har registreret eget CVR-nummer.
• Selvstændigt hæfter for forpligtelser over for tredjemand.
• Er underlagt instruktionsbeføjelser, eller om den pågældende selv har mulighed for at fastlægge sin arbejdstid og tilrettelægge sit arbejde.

Dansk Erhverv anbefaler, at medlemsvirksomhederne kontakter os, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt der er tale om et ansættelsesforhold eller et samarbejde mellem selvstændigt erhvervsdrivende.