Gemt

Hjemtagning af ambulancer er en uheldig udvikling

For nylig besluttede Region Midtjylland at hjemtage en tredjedel af sine ambulancer. Flere hjemtagninger er på vej. Dansk Erhverv advarer mod udviklingen.

Nyhed

Nyhed, 5. marts 2020

To regioner har allerede hjemtaget dele af ambulancedriften, og meget tyder på at flere hjemtagninger er på vej. Men det er den forkerte vej at gå, lyder det fra Dansk Erhvervs adm. direktør Brian Mikkelsen.

”Når regionerne hjemtager uden at teste pris og kvalitet i markedet, så ved regionerne og borgeren ikke, om man får den bedste kvalitet og mest sundhed for pengene,” siger Brian Mikkelsen til Berlingske.

Et af argumenterne for hjemtagning er, at der mangler konkurrence på området. Det argument køber Brian Mikkelsen ikke.

”Ambulancekørsel i andre lande er yderst konkurrencepræget med mange operatører, som byder på opgaven i hård konkurrence, og det er det, der skal til,” siger Brian Mikkelsen til Berlingske.

Læs artiklen på Berlingske.dk: Efter Falck-skandale: Det offentlige står til at overtage ambulancer i hele Danmark