Gemt

Bliv klogere på tekniske specifikationer om stofmundbind

17. november 2020

Dansk Standard inviterer til kick off-møde om de kommende tekniske specifikationer til stofmundbind og andre ikke CE-mærkede ansigtsmasker. Kick off-mødet afvikles via Teams den 23. november og det er gratis at deltage.

Coronapandemien har gjort mundbind til et akut behov på globalt plan. Der har ikke tidligere været krav eller vejledninger til ansigtsmaskers kvalitet, funktion og sikkerhed, når de ikke er CE-mærkede. Det er kun medicinske værnemidler, heriblandt medicinske ansigtsmasker, som skal være CE-mærkede.

Dansk Standard vil derfor indlede et internationalt samarbejde for at opgradere de tekniske specifikationer og udarbejde en egentlig standard. Behovet for en teknisk specifikation er opstået for at sikre, at producenter, importører og kontrolmyndigheder har nogle fastlagte krav at følge og leve op til for at minimere smittespredningen.

Alle interessenter kan være med i udviklingsarbejdet og få indflydelse på, hvilke krav der skal gælde.

Det får du ud af det

  • Overblik over aktuel lovgivning og årsagerne til, at stofmundbind er en ureguleret vare på markedet.
  • Forståelse for hvordan standarder og tekniske specifikationer øger virksomheders muligheder for vækst og forbrugernes sikkerhed, samt begrænser smittespredning.
  • Indblik i hvordan du kan opnå indflydelse på den tekniske specifikations krav og indhold.
  • Viden om hvordan miljøbelastninger undgås, når mængderne af brugte engangsmasker hober sig op.

Målgruppe
Tekstilvirksomheder (bæredygtige tekstiler), som producerer eller vil producere stofmundbind og ansigtsmasker; designere af stofmundbind og ansigtsmasker, myndigheder, testlaboratorier, forbrugerrepræsentanter, importører af stofmundbind og ansigtsmasker og patientforeninger.

Seminaret afvikles mandag d. 23. november kl. 13.00-16.00 via Teams.

Læs mere om seminaret og tilmeld dig her.

Kontakt

Handel

Lotte Engbæk Larsen

Branchedirektør for Handel
Medarbejderprofil