Gemt

Ny trepartsaftale skaber økonomisk balance i AUB og styrker det lærepladsopsøgende arbejde

21. november 2020

Den nye trepartsaftale sikrer, at der skabes økonomisk balance i Praktikplads-AUB-ordningen, så virksomhederne ikke bliver opkrævet et højere AUB-bidrag. Aftalen indebærer også, at der udmøntes 500 mio. kr. til lærepladsopsøgende arbejde og styrkede erhvervsuddannelser finansieret af AUB-ordningen.

Regeringens og arbejdsmarkedets parter har indgået en ny trepartsaftale om erhvervsuddannelserne. Aftalen er indgået i forlængelse af trepartsaftalen i foråret, hvor virksomhederne i lyset af corona pandemien fik ekstraordinære løntilskud ved ansættelse af elever og lærlinge i 2020, tilbageførelse af opsparede AUB-midler og indførelse af et aktivitetsafhængigt AUB-bidrag. Her var det forudsætningen for aftalen og for at håndtere ubalancen i praktikplads-AUB-ordningen, at AUB-ordningen fremadrettet skal finansiere nye initiativer til fremme af lærepladser og styrkelse af de erhvervsfaglige uddannelser svarende til 500 mio. kr. årligt i varige midler fra 2021. Målet er at understøtte, at der uddannes flere faglærte.

Den nye trepartsaftale indebærer, at der skabes balance i praktikplads-AUB-ordningen, så virksomhederne ikke skal betale mere i AUB-bidrag fremadrettet. Det sikres ved at indføre et nyt elevbidrag, som erstatter udgifterne til præmieordning mv. i den ordning, som blev indført med trepartsaftalen i 2016.

Samtidig udmøntes 500 mio. kroner årligt fra 2021 til blandt andet nye lærepladsunderstøttende initiativer. Pengene kommer fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), og en aftale herom var forudsætning for indførelse af det aktivitetsafhængige AUB-bidrag fra 2021, som reelt reducerer virksomhedernes AUB-indbetalinger.

Med aftalen indføres bl.a. en ny ansvarsfordeling for det lærepladsopsøgende arbejde, der flytter ansvaret fra den enkelte elev til erhvervsskolerne for de elever, som ikke finder en læreplads selv. Det aftales endvidere, at de faglige udvalg får en styrket rolle i forhold til flere lærepladser, øget tiltrækning af elever mv. Dette skal bidrage til, at der samlet set uddannes flere faglærte i Danmark.

Det aftales også, at virksomhederne får en højere lønrefusion, når eleverne er på skole og at der afsættes midler til at øge fleksibiliteten i erhvervsuddannelserne. Samtidig vil elever i skolepraktik få en højere skolepraktikydelse, når de er i skolepraktik.

Endelig indgår regeringen en aftale med KL, Danske Regioner og FH om at afsætte 156 mio. kr. til at imødegå rekrutteringsudfordringerne på det offentlige område med særligt fokus på SOSU-området.

Hovedelementer i aftalen

  1. Balance i praktikplads-AUB-ordningen, så virksomhederne ikke skal betale mere i AUB-bidrag fremadrettet bl.a. ved at indføre et nyt elevbidrag, som erstatter udgifterne til præmieordning mv.
  2. Ansvaret for det lærepladsopsøgende arbejde flyttes fra den enkelte elev til erhvervsskolerne for de elever, der ikke finder en læreplads selv.
  3. De faglige udvalg skal spille en større rolle i forhold til mål om flere lærepladser, øget rekruttering af elever mv.
  4. Regeringen fastsætter måltal for tidligere indgåelse af lærepladsaftaler
  5. 55 mio. kr. i 2021 til at håndtere forventet underskud i praktikplads-AUB i 2020
  6. 121 mio.kr. i 2021 og 119 mio. kr. fra 2022 til at styrke de faglige udvalg og skolernes arbejde med lærepladsopsøgende arbejde, øget rekruttering mv.
  7. 220 mio. kr. i 2021 og 80 mio. kr. fra 2022 til højere lønrefusion til virksomhederne, når eleverne er på skoleophold
  8. 80 mio. kr. fra 2022 til højere skolepraktikydelse for elever i skolepraktik
  9. 40 mio. kr. fra 2022 til forsøg med større fleksibilitet i erhvervsuddannelserne
  10. 78 mio. kr. i 2021 og 156 mio. kr. fra 2022 til at imødegå rekrutteringsudfordringer på det offentlige arbejdsmarked (SOSU-området)

Læs hele aftalen på uvm.dk: Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar

Kontakt

Arbejdsmarked, uddannelse og forskning

Claus Rosenkrands Olsen

Uddannelseschef
Medarbejderprofil